DOF's formand 1981-1985

Født 8/1 1943
Formand for Horsens OK 1976-81
I en periode også medlem af Nordkredsens bestyrelse

Hvordan kom det på tale, at du skulle være formand?
Jeg tror, at man i HB havde fået øje på det særdeles velfungerende klubliv i Horsens OK, hvor der var en begejstret stemning efter en række store arrangementer i midten og slutningen af 70'erne. Klubben var stiftet i 1971, og på få år havde vi nået et medlemstal på 250.
Efter fem år som formand i Horsens, blev jeg formand for DOF - uden overhovedet at have erfaring fra landsdækkende udvalg eller en forudgående periode i HB.

Hvad var det vigtigste, der skete i o-sporten i din tid som formand?
For det første blev der fokuseret på klubliv og medlemspleje. Vi gjorde meget for at gøre klubberne i stand til at udvikle sig, bl.a. gennem ledertræningskurser. For det andet kom vi i reelle forhandlinger med Skov- og Naturstyrelsen om skovadgangen, og der blev lavet aftaler, der viste sig at kunne holde. Vi fik skabt en vind-vind-situation.

Hvad var den vigtigste enkelt-begivenhed i din tid som formand?
Den føromtalte skovaftale med Skov- og Naturstyrelsen. På det sportslige plan kvindernes bronzemedalje ved VM i Ungarn i 1983! Det var den første danske internationale medalje siden Mona Nørgaard vandt guld ved VM i 1974. Jeg oplevede det på nærmeste hold, og det var en dejlig oplevelse.

Var der særlige emner til diskussion i din tid som formand?
Skovadgangen blev naturligvis debatteret i stor stil, men jeg husker også heftige diskussioner om økonomien, bl.a. da vi i sin tid introducerede løbsafgiften. Den var kun på 1 kr., men det fik virkelig sindene i kog. Løbsafgiften var dengang som nu vigtig for finansieringen af det arbejde, der skete i DOF.

Hvor synes du selv du har sat nogle "fingeraftryk"?
Jeg er ikke særlig optaget af, om jeg som enkeltperson har sat fingeraftryk; jeg opfattede mere min rolle som formidleren. At få etableret et samarbejde og i fællesskab træffe beslutninger ud fra diskussionerne. Og jeg synes vi fik skabt gode resultater mht. klubudviklingen og skovadgangen.

Hvordan ser du på DOF nu?
I flere omgange har jeg boet og arbejdet i Afrika (lige nu Mozambique, og om kort tid i Tanzania, red.), og følger med gennem O-posten, Horsens Orienteringsklub og Skovkarlene. Jeg forstår ikke hvorfor man kæmper så hårdt for at få o-løb optaget på det olympiske program. Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvad det er man gerne vil opnå. Og så har jeg gennem læsningen af O-posten et indtryk af, at der både i klubberne og i DOF fokuseres for meget på eliten i dag.