Korttegning
- et håndværk med kunstnerisk islæt
Mere end nogen anden er Flemming Nørgaard manden, der har stået bag udviklingen af orienteringskort, både herhjemme og internationalt.

Det hele begyndte i starten af 60'erne, da Flemming Nørgaard som junior flere gange havde løbet i Norge og dèr truffet Jan Martin Larsen, der på det tidspunkt var gået i gang med at tegne o-kort i Norge.
- Jan Martin inspirerede mig, og da jeg var ved at uddanne mig som kartograf, var det også en faglig udfordring for mig. Jeg snakkede jeg med min bror Leif om at det kunne være sjovt at lave et orienteringskort over det skovområde, vi var naboer til: Hald Ege, Dollerup Bakker og Stanghede, så vi forelagde ideen for bestyrel-sen i Viborg Orienteringsklub, der var meget posivt indstillet overfor projektet..
- Hvordan blev det finansieret?
- Klubben havde ingen penge, men det lod man sig ikke bremse af. I bestyrelsen var det holdningen at "hvis vi mente det skulle være sådan, så skulle vi bare gå i gang". Og da vi fik at vide, at DOF ikke ville skyde penge i projektet, udbrød et af bestyrelsesmedlemmerne, Poul Thrane, der var en meget slagfærdig mand: "Så betaler jeg s'gu!". Og det gjorde han så, i hvert fald i første omgang. Senere bevilgede DOF alligevel penge til projektet.
Kortet blev rekognosceret i løbet af vinteren 65-66, og det var til tider en besværlig opgave for brødrene Nørgaard. Vinteren var barsk, og en del af rekognosceringen blev derfor foretaget på ski! I januar 1966 forelå der et prøvetryk, som der blev løbet et træningsløb på.

Vigtigt at komme i gang
Flemming og Leif Nørgaard var ikke de eneste, der tegnede kort i vinteren 65-66. I Nordsjælland var Ib Nielsen fra HSOK gået i gang med Hornbæk Plantage, som var færdig omtrent samtidig med kortet over Hald Ege, og i Vordingborg var Peter Nielsen også i gang. Efterhånden dukkede nye korttegnere op, fx Per Breinholt i Oksbøl og Helge Johnsen i Aalborg.
- Men det var ikke alle, der bifaldt ideen om nye kort?
- Nej, der var mange, der mente, at "nu blev det alt for nemt at løbe o-løb", og der var en hidsig debat i O-posten. Det store flertal indså dog snart, at det var nødvendigt for at undgå slump og tilfældigheder, og for at gøre orienteringsidrætten til en fair international idræt.
Blære Hede 1969 Ravnsø 1967 Det nytegnede kort havde premiere ved Bjergløbet i maj 1966, hvor deltagerne tog godt utroligt godt imod det.
Året efter blev der for første gang blev løbet DM på et orienteringskort, nemlig Vrads. Igen var Flemming Nørgaard igangsætteren, men da han senere fik arbejde i Norge i et stykke tid, blev arbejdet gjort færdigt af andre af klubbens medlemmer.

Kortnorm udviklet løbende
- Nordmændene havde som de første lavet en egentlig norm, som vi i bogstaveligste forstand byggede videre på, mens vi tegnede, fortæller Flemming Nørgaard. Men jeg havde hele tiden kontakt med Jan Martin Larsen - og med Christer Palm i Sverige - så vi var efterhånden ret enige om, hvordan kortene skulle tegnes, og 1967 holdt vi det første korttegningskursus.

- I '68-69 begyndte diskussionen om gennemløbeligheder at trænge sig på. De første kort havde fire farver: Brunt for terræn (kurver), gult for åben land, blåt for vand og sort for veje og stier, hvor skoven var hvid (se kortet over Ravnsø tv, red.). Men der var åbenlyst et behov for at markere gennemløbelighederne, og i 1969 kom gennemløbeligheder med i den første internationale kortnorm med en gennemløbelig-hed, svært gennemløbeligt, med sort rastertone, da det var dyrt at indrage endnu en farve.
Der blev hurtigt eksperimenteret med flere grader af gennemløbelighed, men hvis man ser på kortet over Blære Hede til højre, vil man se, at det ikke altid fungerede lige godt.

Sletten 1970 Sletten1970 - med ny kortnorm Yding 1982

Forsøgsvis gik man over til at bruge grøn som den femte farve på kortet, og de første kort med grøn for gennemløbelighed blev trykt allerede i 1970 (se de to kort over Sletten tv og i midten), men først i 1975 blev grøn endelig farven for gennemløbeligheder i IOFs norm.
Kortnormen fra 1975 har siden været en slags "grundlov" for korttegningen, men den er naturligvis med tiden blevet justeret på en række punkter, eksempelvis med den mørkgrønne farve som signatur for svært gennemtrængelig skov, som det fx kan ses på Ydingkortet fra 1982 (herover til højre).

Samme område, tegnet efter fotogrammetri Håndtegnet kort Fotogrammetri
Lige siden han begyndte med at tegne o-kort har Flemming Nørgaard været med til at præge korttegningen, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Han har haft afgørende indflydelse på kortnormens forskellige faser, ikke mindst i den periode, hvor han selv sad i IOF's kortkomite (1977-1996), men han har også fungeret som vigtigt bagland for Ib Nielsen, HSOK; mens denne sad i Kortkomiteen indtil 1977, og nu for Søren Nielsen, der for et par år siden fik sæde i Kortkomiteen.
Flemming Nørgaard fremhæver fotogrammetri som en vigtig forudsætning for gode kort.
- Vi har set det gang på gang: At korttegnere enten over- eller undervurderer kurvebilledet, så kortene i realiteten er upræcise. Med fotogrammetri får vi får vi muligheden for at fremstille et 100% rigtigt kurvebillede, bortset fra steder med tæt skov og nåletræer, hvor korttegneren kommer på en krævende opgave med at fuldføre kurvetegningen.
Vi får aldrig kort, der er helt perfekte, men med kombinationen af fotogrammetri og dygtige korttegnere kommer vi så tæt på som det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg plejer at sige det på den måde, at korttegning er et håndværk med et kunstnerisk islæt!

Generationsskifte på vej
- Hvordan har kortfremstillingen det i dag?
- Vi står vel foran et generationsskifte. Langt de fleste korttegnere har været med siden starten, og i løbet af de sidste 10-15 år er der ikke kommet så mange nye til. Men på den anden side er der ikke nogen grund til panik. Jeg har en stor tro på, at det nok skal løse sig. Fx har mange klubber korttegning som en klubaktivitet, og på den måde skal det nok lykkes at rekruttere nye korttegnere.
- Eller betalte korttegnere?
- Ja, men kun nogle få, som man kunne benytte sig af til større arrangementer á la Dansk 3-Dages. Til den slags arrangementer er vi nødt til at have kort af den bedste kvalitet, og det får man efter min mening bedst ved at bruge folk med erfaring og rutine - som fx ved WMOC i 1999, hvor Chris Terkelsen, Kurt Lyndgaard og Jens Peter Jensen alene stod for rekognosceringen, og hvor vi fik fremstillet fremragende kort.
- Hvor skal pengene komme fra?
- Ja, vi ved at DOF ikke har penge til det. Og da man kun et stykke hen ad vejen kan dække omkostningerne via sponsorer, så tror jeg, at korttegnere skal finansieres på lige fod med andre udgifter i forbindelse med de pågældende stævner.

Digitale kort
Computeren er blevet et uundværligt redskab i kortfremstillingen. Når rekognosceringen er overstået, kan man i ro og mag rentegne kortet på computeren, som i takt med de stadig større processorer er blevet et bedre og bedre arbejdsredskab.
- Digitale kort er mere ensartede, og det alene er et kvalitetsløft. Computeren tegner helt præcis, hvilket givet et mere roligt kortbillede, og kortet bliver nemmere at læse. Dertil kommer, at rettelsesarbejdet er nemmere på computeren.
I dag fremstilles alle kort digitalt. Kortet over Riis Skov, som blev trykt april 1989, var et af de første i o-sporten, og "gennembrudet" kom med kortet over Gjern Bakker i 1990 - det første digitalt fremstillede orienteringskort til en international konkurrence. Hovedmanden bag begge kort var - naturligvis - Flemming Nørgaard. Derefter gik der vel ikke mere end et par år eller tre, hvorefter alle kort i Danmark blev rentegnet på computer.
- Men rekognosceringen foregår stadig pr. håndkraft?
- Ja, den "teknologi" forsvinder vist ikke lige med det samme. Der har været gjort nogle forsøg med GPS, men dem er der problemer med i fx granskov. Så jeg tror aldrig vi kommer ud over den manuelle rekognoscering, men man kan måske forestille sig, at man bruge en lille laptop-computer.
- Men personligt foretrækker jeg pen og papir - og så hjem i varmen til computeren - og en kop kaffe ved siden af!

Tre tigerspring
Kortfremstillingen i Danmark - og internationalt - har taget tre afgørende tigerspring, mener Flemming Nørgaard:
- Det første var fremstillingen af de første .egentlige o-kort og internationale regler for kortfremstillingen, hvor vi gjorde en leg til en idræt.
Det næste tigerspring var, at gennemløbelighed ...gennemløbelighed blev medtaget på kortet, hvorved vi fik vores sport gjort mere retfærdig og fair.
Og endelig: Den digitale kortfremstilling. De digitalt fremstillede kort er langt mere ensartede i kvaliteten, står renere og skarpere i stregen og er dermed lettere at læse.