DOF 50 år - 1950-2000
Forsiden
Formandsord v. Ole Husen
Artikler:
O-løb i overalls
Kais banepåtrykker
Mr. Kort
Klubudvikling:
OK Pan - en klub fra 40'erne
OK West - en klub fra 60'erne
OK Øst - en klub fra 70'erne
Sportens stjerner:
50'erne
60'erne
70'erne
80'erne
90'erne
Æresbevisninger:
Æresmedlemmer
DOF's ærestegn
bbbb
DOF's hjemmeside

 

 

 

 

 

 

OK Pan - midt i et generationsskifte

En klub fra 1940'erne

OK Pan er den ældste orienteringsklub i Danmark, idet den er stiftet 23. oktober 1946 af bl.a. Georg Nielsen og Palle Nielsen.
Verdensmester Mona Nørgaard er naturligvis klubbens stolthed, og i et tilbageblik er det da heller ikke svært at få øje på hvad guldet betød for den århusianske klub: en stor tilgang af medlemmer og ikke mindst at Århus kommune stillede Silistria til rådighed for klubben.

Den store tilgang i 70'erne er imidlertid også kilde til klubbens store problem lige nu, beretter formanden gennem de seneste ti år, Sten Ejsing.
- Vi befinder os midt i et generationsskifte, idet vi har en stor kerne af ældre medlemmer, der påtager sig de grundlæggende arbejder med skovkontakt, korttegning og stævneledelse.
Gennemsnitsalderen er 50 år, og vi skal ikke tænke mange år frem i tiden, før vi har et reelt problem, siger Sten Ejsing. Derfor arbejder vi med at få kørt nogle af de yngre kræfter i stilling, så de kan tage over.

- Vi har lidt over 300 medlemmer, men klubben er i nogen grad præget af, at medlemmerne er spredt i grupper i forskellige aldre, som har forskellige interesser, og derfor et det svært at få klubben til at fungere som én stor familie. Men der er meget stor opbakning bag klubbens initativer, og det er fx sidste års WMOC et fremragende eksempel på.
- Vi har i det hele taget et meget højt aktivitetsniveau med to ugentlige træningsaftener og et ugentligt træningsløb, men som man nok kan forstå er det meget, meget ressourcekrævende, og selv om især elitegruppen gør et stort arbejde, er det svært at få rekrutteret nye folk til opgaverne.
Det høje aktivitetsniveau er også forklaringen på, at der i OK Pan ikke har været tradition for at engagere sig i kreds- og forbundsarbejde. Klubbens egne aktiviteter sluger mange ressourcer.

På mere end én måde befinder OK Pan sig i et vadested. Mange af de traditioner, som den ældre generation har opbygget, er forsvundet - fx den tidligere så populære fastelavnsfest og også en sommertur. Men nye aktiviteter er dog opstået og er ved at udvikle sig til nye traditioner.
- Vi har planer om at udvide klubhuset, og vi håber på, at de opgaver der ligger og venter her kan bruges til at få skabt en større fællesskabsfølelse.
- I det hele taget er der grund til at se lyst på fremtiden, mener Sten Ejsing. Der er masser af positive tiltag, og der findes også folk med strategier for fremtiden. Eksempelvis har vi bidt mærke i de undersøgelser, der viser, at folk gerne vil motionere, og at de også gerne vil i skoven.
- Derfor mener vi, at o-sporten har en fin fremtid, som især mange af de unge vil finde attraktivt.
På breddesiden venter vi os meget af det arbejde, der nu er sat i gang i DOF. Breddearbejdet har ligget stille alt for længe, og det er godt, at der tilsyneladende nu sker noget, som vi i klubberne kan bruge til noget. 

Kalender:
1950-59
1960-69
1970-70
1980-89
1990-2000
   Formænd:
Olaf Andersen
Torkil Laursen
Poul Erik Birk Jakobsen
Erik Nielsen
Hans Hartmund
Ove Gasbjerg
Statistik:
DM Klassisk
DM Stafet
DM Nat
DM Lang
DM Kort
DM Klubhold