Af DOF's formand, Ole Husen

Dansk Orienterings-Forbund - en 50 åring. Det er den alder, hvor det siges, at man for alvor træder ind i de voksnes rækker. For mig er det lidt underligt at tænke på. Jeg har selv været med i 36 år. Da jeg startede, var DOF blot en teenager. Jeg opfattede det som et forbund, der havde eksisteret længe. Det var måske, fordi mange havde dyrket orienteringssporten i længere tid end forbundet havde eksisteret. Formanden Olaf Andersen, som jeg hurtigt lærte at kende, var jo i mine øjne en ældre herre - det måtte være en gammel sport!

Jeg kom som så mange andre ind via spejderarbejdet, hvor vi løb meget efter kort og kompas. Kort fra Geodætisk Institut i 1:100.000, 1:40.000, og så nogle meget fine kort i 1:20.000! Det var også disse typer kort, "rigtige" o-løbere brugte. Rude Skov i 1:40.000 - meget praktisk, det kunne være i ens hule hånd. Når det regnede, kunne man blot vende hånden - så blev kortet ikke vådt.

Natløb på den slags kort var en særlig udfordring. Jeg har altid anset natorientering som en særlig krævende disciplin, fordi den kræver stor præcision, med det begrænsede udsyn, en lygte giver. Særlig før halogenlygternes tid.

Jeg husker det som om, jeg løb i mange år på gamle kort. Det var nu kun i 3-4 år, så kom de nye specielle o-kort. Hornbæk Plantage og Hald Ege som de første. Jeg husker, at jeg var stor modstander af denne nyhed. Det blev jo alt for let! Jeg overgav mig dog hurtigt, men mener stadig, at vi, der lærte orientering i ?gamle? dage, har en fordel. Vi lærte, at et kort ikke altid er helt nøjagtigt. Det kunne man godt tænke lidt på i dag.

Jeg kan ikke helt forstå, hvor alle de næste mange år er blevet af. Jeg kan dog konstatere, at der er sket en rivende udvikling. Når jeg så tænker mig lidt om, så har jeg jo selv været med til at arrangere store løb, tegne mange nye kort - igen og igen - arrangere træningssamlinger for bredde og elite, lave regler for cupturneringer, og jeg har oplevet alle de mange aktive mennesker, der ofrer megen tid på o-sporten.

I et jubilæumsskrift står der meget om fortiden, og milepæle er beskrevet. Det fører frem til, at vi står midt i en udvikling, som går meget stærkt. Men også, at vi måske står foran en af de største udfordringer, Dansk Orienterings-Forbund har mødt: Hvordan sikrer vi o-sportens fremtid, så der kan holdes flere jubilæer? Vi er ude i en benhård konkurrence om medlemmer, specielt de unge årgange. Vi er også ude i en benhård konkurrence om økonomiske ressourcer, hvor medievenlige sportsgrene scorer kassen.

Vi har en unik sport, der giver motion for såvel hjerne som hjerte, og der er masser af "action" i vor sport. Det er mit ønske for Dansk Orienterings-Forbund, at vi forstår at udnytte dette til glæde for mange flere i fremtiden.

Til lykke, alle sammen!