DOF's formand 1989-2000

Født 12/8 1946
Formand TRU 1979-89
Formand IOF Foot Committee fra 1999

Hvordan kom det på tale, at du skulle være formand?
Jeg havde aldrig selv spekuleret over det. Jeg havde det faktisk godt som TRU-formand. Men
Hans Hartmund ringede til mig og sagde, at der var nogle, der gerne ville ha' mig som formand, så jeg tog en snak med familien og med skolen her, og så sagde jeg ja.

Hvad var det vigtigste, der skete i o-sporten i din tid som formand?
At vi for alvor fik sat skoleorienteringen i system, så næsten alle børn i dag på et eller andet tidspunkt i skoleforløbet stifter bekendtskab med orientering. At vi efter stort forarbejde fra Skovudvalget fik en skovaftale i 1989, hvor DIF og Friluftsrådet var med på sidelinjen, og hvor de store Påskeløb igen blev tilladt. Elementer fra den aftale gik igen i aftalen fra 1995, hvor betalingen til skovejerne blev vedtaget. At vi fik Plan 95 med målsætningen om at være blandt de bedste - og at vi havde løbere med stor personlighed som Allan, Carsten. At vi fik en debat om målsætningen og strukturen for det fremtidige arbejde. At vi fik plads til professionel bistand. Først en kortkonsulent, derefter en fuldtids landstræner, derefter en breddekonsulent - samt til en redaktionel styrkelse af O-posten.
Hvad var den vigtigste enkelt-begivenhed i din tid som formand?
På det sportslige plan var det naturligvis Allans VM i 1993, VM-stafet-sejren i 97 og World Cup-sejrene til Chris og til stafetholdet i 1998. Det var jo i det hele taget elitens årti med mange medaljer, også på juniorsiden.
På det politiske plan at vi fik en skovaftale, som har betydet, at vi nu har et reelt samarbejde med de private skovejere. Datoen 6. november 1992 står prentet særligt tydeligt. Det var den dag, hvor svenskeren Melker Karlsson døde, og som betød at alt o-løb var indstillet i en periode. Det gjorde stort indtryk.

Var der særlige emner til diskussion i din tid som formand?
Jeg har allerede nævnt skovaftalen, som var genstand for megen diskussion. Men jeg indså ret tidligt i forløbet, at hvis vi ville have en aftale med effekt, så var det nødvendigt med penge på bordet til skovejerne i en størrelsesorden så de kunne være tilfredse. Selv om jeg ved, at mange var - og er - uenige med mig, så ville vi have været dårligt stillet flere steder i landet - og vi kan ikke leve med en skrævvridning af vores sport. Mange mener, at vi ikke har fået adgang til så mange nye skove, men omvendt er jeg sikker på, at der ville være blevet lukket af mange af de steder hvor vi nu betaler. Men vi har også diskuteret, hvordan vi kan få mere gang i rekrutteringen på baggrund af den megen medieomtale vi har haft. Og så har vi jo også diskuteret om orienteringssporten skal med på det olympiske program.

Hvor synes du selv du har sat nogle "fingeraftryk"?
Her vil jeg gerne nævne Skoleorienteringsprojektet, og jeg kan vel ikke undgå også at have påvirket skovaftalen. Især sidstnævnte var der stor skepsis overfor, men efterhånden er det vel accepteret, og det vigtigste for mig er, at der blev skabt nogle samarbejdsrelationer, som vi kan bygge videre på.

Hvordan ser du på DOF nu?
Den nye struktur, hvor mange arbejdsopgaver er delegeret ud til udvalgene, ser ud til at være en stor styrke. Jeg tror også, at rekrutteringsprojekterne overfor både børn og voksne får stor betydning for DOF's fremtid. Den slags projekter er et udtryk for dynamik, og det har vi brug for i tiden fremover. Og så håber jeg vi får tildelt VM i 2007 - det vil være med til at udvikle forbundet.