Da Farum OK afviklede sit flotte World Cup-stævne i Jægerspris Skov i 1994 kom DR-TV på besøg. Den efterfølgende udsendelse fik den lidt besynderlige titel "Tarzan i nylon", bl.a. fordi tv-folkene - som et element i udsendelsen - fokuserede på løbernes påklædning - nylondragten - og på den måde åbnede man en ukendt verden for folk uden for orienteringssporten.
Forestiller man sig, at der fandtes tv i DOF's barndom (hvad der vel egentlig gjorde, men det var slet ikke kommet uden for murene i Rosenørns Allé), så måtte en tilsvarende tv-udsendelse fra et stævne i 50'erne have fået titlen "Tarzan i kedeldragt".

For sådan var det. Datidens o-løbere stillede op i overalls. Nogle stillede op i en kedeldragt. Eller en tyk træningsdragt. Eller måske en gammel skjorte og et par slidte bukser, fx knickers. Mange løb i korte bukser.
- Vi løb i det tøj vi nu én gang havde, fortæller Per Breinholt, OK West. Så det var et meget broget billede man så ved datidens stævner. Men ikke på samme måde som i dag, hvor nylondragterne har alverdens farver.
Fodtøjet var et kapitel for sig. Mange løb i gode, gammeldags fedtelæderstøvler, der på den ene side var gode til at holde vandet ude, men hvis først man var sunket for dybt i, var støvlerne ufatteligt tunge. Det samme med tøjet. I det danske klima var der svært at undgå at blive våd, så det blev hurtigt meget tungt at løbe. Men sådan var det jo for alle, og det var der ingen der tænkte nøjere over. Der var ikke meget "uniformering".
- En enkelt klub skilte sig dog tidligt ud på det punkt, fortæller Per Breinholt. Det var den københavnske klub Absalon, hvor medlemmerne mødte op i samme farve tøj, som vist nok var gråt. Men ellers skal vi et godt stykke op i 60'erne inden uniformeringen af løberne tager fart, med introduktionen af nylondragter. Til at begynde med kunne man kun få enten blå eller grønne dragter, men senere kunne man få dem leveret i klubbens farver, og så vidt jeg husker var OK Pan en af de første klubber, der fik klubdragt i egen farve.