DOF's formand 1975-1981

Født 23/5 1926
HB-medlem 1961-65 og igen 1971-81, kasserer 1982-84
Formand Østkredsen 1965-71
Medlem af IOF's tekniske komite 1972, formand fra 78
Medlem af IOF's Council 1982-86

Hvordan kom det på tale, at du skulle være formand?
I begyndelsen af 60'erne sad jeg i HB i en periode, og på et tidspunkt fremlagde jeg et forslag til en ny struktur, som blev forkastet, hvorefter jeg valgte at trække mig ud, og jeg blev så formand for Østkredsen. Men nogle år senere kom jeg igen i HB og blev først sekretær og siden næstformand. Jeg plejer lidt spøgefuldt at sige, at Torkil valgte sin efterfølger på den rette måde!

Hvad var det vigtigste, der skete i o-sporten i din tid som formand?
Torkil havde jo sat en masse nye ting i gang og på den måde skabt grundlaget for at der skulle ske en udvikling, og med den ånd, der var skabt efter VM i 1974 var det en fornøjelse at overtage. Der blev for alvor sat skub i ungdomsarbejdet, og man kan vel sige, at vi fik gjort sporten bredere i de år. Økonomisk var vi godt kørende, idet medlemmerne strømmede til - på et tidspunkt var vi næsten 20.000 medlemmer - og dermed steg også tilskuddet fra DIF. Da jeg begyndte som formand var den årlige omsætning 300.000 kr., og seks år senere var den 1,4 mio. kr. Der var penge til at sætte nye ting i gang. Det var fede tider!

Hvad var den vigtigste enkelt-begivenhed i din tid som formand?
Det var de nordiske mesterskaber i 1975. Mona Nørgaard vandt igen, og Vibeke Bøgevig blev nr. fem, kun ganske få sekunder fra en medalje. Det var virkelig noget, der betød noget for elitearbejdet.

Var der særlige emner til diskussion i din tid som formand?
Der var meget fokus på klubliv, og det var i den periode mange klubhuse voksede frem, som det fx skete i Århus, hvor OK Pan fik Silistria. I forbindelse med NOM i 1975, hvor Horsens OK arrangerede, fik jeg et vældig godt indblik i, hvordan et klubliv kunne se ud, og mange af de ideerne herfra blev i årene derefter brugt som model for klubudviklingen. En debat om skovadgang førte til en konference i 1979, hvor vi havde besøg af den daværende miljøminister Ivar Nørgaard. Uformelt sagde han til mig efter mødet, at vi næppe kunne tilfredsstille skovejerne uden at betale, og set i bakspejlet havde han jo ret.

Hvor synes du selv du har sat nogle "fingeraftryk"?
Mit mål var at fremme det sociale element i sporten, og især i klublivet, og det synes jeg lykkedes vældig godt. Fx havde vi nogle tema-år med sådanne emner - fx Familie og Uddannelse - og at det gik så godt skyldtes især, at der var mange af de unge, der ville gå ind at tage et nap med. Også skoleorienteringen kom godt i gang, med bl.a. de fem skole-o-hæfter.

Hvordan ser du på DOF nu?
De fleste af DOF's problemer er jo ikke selvskabte - her tænker jeg især på økonomien - og jeg håber at man kan holde aktivitetsniveauet ved at arbejde kraftigt med selvfinansiering. Hvad angår klubberne ser jeg desværre en tendens til at nogle af de unge er mere interesseret i hvad de kan opnå ved et klubskifte end i at gøre noget for deres gamle klub. Og der er færre af topløberne der pga. elitesatsningen har tid til at deltage i det daglige klubliv. Men jeg er vildt begejstret over Børnekarussellen i Østkredsen. Her har man virkelig fat i noget, der kan vende medlemsudviklingen!