DOF 50 år - 1950-2000
Forsiden
Formandsord v. Ole Husen
Artikler:
O-løb i overalls
Kais banepåtrykker
Mr. Kort
Klubudvikling:
OK Pan - en klub fra 40'erne
OK West - en klub fra 60'erne
OK Øst - en klub fra 70'erne
Sportens stjerner:
50'erne
60'erne
70'erne
80'erne
90'erne
Æresbevisninger:
Æresmedlemmer
DOF's ærestegn
bbbb
DOF's hjemmeside

 

 

 

 

 

 

Sportens stjerner - 1950'erne

Signe Larsen
Født: 7.2.1924
Første gang på landsholdet: Kan ikke rigtig huske det, men var med til NOM i 1959
Bedste internationale resultat: Blev nr. 17 ved NOM 1959
DM-resultater: Vinder af seniorDM i 1946, 1952 1953, 1955, 1957 og 1959.
Forbilleder: Ingen

Signe Larsen indleder med at sige, "at det jo slet ikke er det samme som i dag. Dengang måtte vi selv betale alting. Rejser, startgebyr, og vi løb i det tøj vi havde. Husk på, det var lige efter krigen. Ingen havde noget - alt var rationeret. I dag er der jo så mange penge i idrætten".
Signe startede sin o-løbskarriere i Odder Orienteringsklub i 1945 og skiftede siden til OK Pan, men kan ikke huske hvornår. Signe må have haft let ved det, da hun allerede i sit andet år blev dansk mester. "Jeg startede med at løbe, fordi der var et par andre gode løbere i Odder; Inga Pedersen og Yelva Lihme. Der var en atietiktræner i byen, som så begyndte at træne os i o-løb." "Hvor meget jeg trænede"? - "Jeg trænede ikke, jeg løb nogle ture, når jeg havde lyst".
Signe Larsen stoppede midt i 60'erne. På min bemærkning om, at hun jo godt kunne have løbet i dag, siger hun, "jeg synes ikke nogen i min alder skal konkurrere og på en resultattavle".
"Men ellers har jeg da løbet i både Norge, Finland, Sverige og Schweiz. Jeg fløj med det der dengang hed DDL".


Hans Hartmund
Født: 6.6.1932
Første gang på landsholdet: 1953.
Bedste internationale resultat: 4. plads ved landskampen mod Sydsverige i 1956, hvor jeg førte helt frem til post 9 (der var 12 poster).
DM-resultater: Vinder af senior DM i 1954, 1957, 1960 og 1961. I DM for hold mester i 1957.
Forbilleder: Egentlig havde jeg ingen forbilleder. Det var løbet, der fascinerede mig.

"Da jeg læste på DTH (nu DTU) kunne jeg selv disponere min tid og derfor også satse. Forbundet støttede kun i beskedent omfang løberne, så deltagelse i landskampe og mesterskaber var overvejende på deltagernes bekostning. Træningsmæssigt arrangerede DOF årligt et træningskursus i påsken - i starten på den Jydske Idrætsskole, Vejle og siden i Sverige. Først da man indførte individuelle nordiske mesterskaber (1955) blev der arrangeret træningslejr i arrangørlandet, men med betragtelig deltagerbetaling. Det skal bemærkes, at jeg af forbundets ledelse blev beskyldt for svigtende træningsindsats, men jeg anså en daglig cykeltur igennem 6 år mellem Holte og København for tilstrækkelig. En daglig dosis på 2 x 18 km - og ingen fik naturligvis lov at overhale!
Motivationen og belønningen for træningen var udtagelsen til at repræsentere DOF i international sammenhæng. Jeg har repræsenteret DOF gennem 11 år fra 1953 til 1963, dels landskampe mod Sydsverige (1953, 1956 og 1963), dels nordisk landskamp i Finland (1953), NOM i 1957 og 1961.
Min største oplevelse var EM 1962 i Løten i Norge - arrangementet, stemningen og banen".

Foto: Fra DM i 1957. Hans Hartmund, Holte vandt i tiden 2.06.56 for 14,8 km og 13 poster. Bemærk påklædningen: Gammel udslidt bomuldsskjorte, og ditto korte fodboldbukser Sko: et Par udslidte, tyndsålede tennissko (iflg. Hans Hartmund). Foto fra Idrætsliv 11/1957  

Kalender:
1950-59
1960-69
1970-70
1980-89
1990-2000
   Formænd:
Olaf Andersen
Torkil Laursen
Poul Erik Birk Jakobsen
Erik Nielsen
Hans Hartmund
Ove Gasbjerg
Statistik:
DM Klassisk
DM Stafet
DM Nat
DM Lang
DM Kort
DM Klubhold