DOF's formand 1966-1975

Født 14/11 1920
HB-medlem fra 1961
Medlem af DIF's FU 1974
Medlem af DIF's ØU 1975
Næstformand DIF 1984-91

Hvordan kom det på tale, at du skulle være formand?
Jeg blev sekretær i 1963, og det var Olaf Andersens hensigt, at jeg skulle afløse ham. Blandt de yngre i orienteringskredse følte jeg et behov for et systemskifte, selvom Olaf Andersen stadig var frisk. Derfor sagde jeg til ham allerede i 1965, at jeg var parat. I mit firma havde jeg tre kompagnoner, som var indforståede, og derfor stillede jeg op som formandskandidat i 1966, og til alt held var der nogen der ville støtte mig. Vi fik Poul Madsen fra Odense som næstformand i 1964, og han og jeg havde et særdeles godt samarbejde.

Hvad var det vigtigste, der skete i o-sporten i din tid som formand?
At det lykkedes for os at få tildelt VM i 1974! Jeg gik i gang med forberedelserne allerede i 1966 og præsenterede ideen på et IOF-møde i 1967. I 1969 fik vi opgaven tildelt, og derefter skete der en masse i en voldsom fart. Det lykkedes at få mange af de unge engagerede i opgaven, og der kom simpelt hen gang i sagerne på en vældig masse områder, hvilket lige var noget der passede mit temperament. Jeg er nok en lidt fanden-i-voldsk type, der nogle gang har brug for at se stort på reglerne, og der var i hvert fald plads til at der kunne ske noget nyt.

Hvad var den vigtigste enkelt-begivenhed i din tid som formand?
Naturligvis VM i 1974, som var en fantastisk oplevelse, ikke mindst fordi Verner Nielsen fra Viborg var en fremragende organisator. Udover Mona Nørgaards guldmedalje var der to ting, der var markante ved stævnet. Det lykkedes os at få Dronning Margrethe som protektor, hvilket i sig selv var bemærkelsesværdigt, idet det aldrig tidligere var set, at en regent havde været protektor for et idrætsstævne. Det andet var det kolossale medieopbud, som vi - det kan vi vist godt indrømme i dag - slet ikke var forberedt på. Men stemningen var høj, så det gik.

Var der særlige emner til diskussion i din tid som formand?
VM-forberedelserne satte naturligvis sit præg på arbejdet. Men vi snakkede også en del om strukturen i DOF, og vi fik oprettet både kortudvalg, ungdomsudvalg og træningsudvalg, hvormed vi lagde grunden for fremtidens arbejde.

Hvor synes du selv du har sat nogle "fingeraftryk"?
Jeg synes jeg fik støbt formen til at gøre DOF til et moderne forbund, og særlig stolt er jeg af at man på en DIF-konference om ungdommens deltagelse i klubledelserne i begyndelsen af 70'erne fremhæved DOF som et forbund hvor man forstod at få ungdommen med på de ledende poster. Men mange af mine drømme er først blevet virkeliggjort de seneste 10-15 år.

Hvordan ser du på DOF nu?
Jeg har store forventninger til fremtiden, og jeg tror, at vi med den nye formand Ole Husen har fået en person, der er i stand til at skabe resultater. Når Inge Nielsen - der i snart 30 år har været en uvurderlig og trofast medarbejder på kontoret - om nogle år forlader sin stol, tror jeg, at DOF skal overveje at ansætte en generalsekretær, selv om det koster penge.