Kommentarer til top-10 ved
Kent Lodberg
V = vejvalgsstræk
G = grovorienteringsstræk
L = langstræk
F = finorienteringsstræk
Blandet = forskelligt indhold
(lidt af hvert af ovennævnte)
1. Lene Stick Nielsen DOMMERFAVORIT
(vinder hos én af dommerne)
11 V G V G G L G G G G G G F G G
Mest i Addit (øst for asfaltvejen), lidt i Løndal. Lidt meget grovorientering men god grovorientering. Meget på kanten til fin-o. Godkendt langstræk med 3 reelle muligheder. Flere vejvalgsstræk. Flot baneprofil med god variation. God udnyttelse af ”den store høj” i Addit med både svære småstræk og et stort vejvalgsproblem.
2. Rasmus Oscar DOMMERFAVORIT
47 G F G G Blandet G V F G V G V G G G
Mest i Addit, lidt i Løndal. God kompleks start, men lidt mindre spændende i resten af Løndaldelen. Lidt svært at se noget godt ligepåvejvalg på 6-7 men et iøjnefaldende, enkelt og næsten fladt venstrevejvalg. Næsten et transportstræk. Bøvlet men muligt højrevejvalg, som næsten ikke eksisterer. Lille runding helt østpå og så igen et langt stræk, som ikke levner nogen brugbar mulighed lige på. Enten må man helt højre rundt eller helt venstre rundt. 11-12 igen uden mulighed lige på og to mindre spændende udenomsvejvalg. Det oplagte højre om er formentlig hurtigst og i hvert fald kortest og uden ekstra stigning.
27 G G
G V G G V V G V G G BLANDET G F
Også lidt i begge dele af skoven, men mest i Addit. En lidt snæver men virkeligt krævende start med en del modstand og krævende grovorientering. 3-4 er et udmærket langt stræk, som kræver lidt initiativ i starten for at starte rigtigt. Venstre om er enkelt, fladt og stort set ren transport, men lidt svært at komme i gang med. Først skal man rundt om tætheden, enten lige igennem eller den gale vej nordpå fra starten. Når man først er startet ud mod nord, vokser højrevejvalget, men afslutningen bliver tung og tidskrævende. Tre vejvalg er der ikke. Resten af banen er overvejende præget af god grovorientering, men med vejvalgsmuligheder på nogle af strækkene.
4. Jonas Falck Weber DOMMERFAVORIT
43 G V F G G V G V G G V F G G G
Udelukkende i Addit. En flot og indbydende bane med et fint og krævende vejvalgsstræk fra 1-2, hvor det er svært at se de to optimale muligheder. Måske er der endda flere vejvalg både helt højre og venstre om. 2-9 er dejlig krævende orientering med vekslende udfordringer. 10-11 igen på toppen. En bane, som var spændende at ”løbe” i tanken med mange flotte vejvalgsproblemer.
5 V G V F F G G V G F F G BLANDET F
Som Jonas Falck Weber en ren Addit-bane bygget op med 5 fin-o-stræk og 3 vejvalgsstræk. Dette i afveksling med god grov-O. Det lange stræk fra 13-14 lidt for knudret ligepå. Højrevejvalget kun realistisk, hvis man løber helt nedenfor skrænten. Ellers er det op og ned i nogle meget store slugter. Generelt spændende, krævende og varieret bane!
2 L G G V V G F F G V G G G BLANDET F
Bryder reglen med at vente lidt med langstrækket og starter ud med et ordentligt langstræk med 3 muligheder, som ikke er helt enkle at se. Flot langstræk, som man helt sikkert har behov for at tænke lidt over før man løber! Banen har fin variation og en del finorienteirng – et særsyn i dette års konkurrence. Lidt trist sekvens fra 4-6 og ikke mange point for vejvalgsstrækket fra 9-10, men resten er dejligt krævende. S-4, 10-12 og 13-15 er virkeligt indbydende!
25 G G
G V G G V G G G F G F L G
Samme terrænvalg som Jonas Falck Weber og Michael Sørensen. Generelt dejlig grovorientering og gode vejvalgsstræk. Lidt enkelt nogle steder – f.eks. 1-2, 8-10 og 14-15. Ærgerligt med et trist grovorienteringsstræk som afslutning, hvilket giver unødvendigt pointtab. Bedste del er 2-3, 4-5, 10-13 og langstrækket, som ligger supergodt.
39 G F V G G G V F G V G G G
En lidt sjovt sammensat bane med en meget lang gangdistance til start, som nok tildels kan retfærdiggøres med en fin udnyttelse af sydskrænten i Løndal – dog med lidt tomgang fra 4-6. OK lange stræk, men lidt enkle og lige på er IKKE nogen mulighed på nogen af de to langstræk. Begge stræk vil blive meget løbsprægede, og udnyttelsen af det skønne Addit er således ikke optimal. Fin afslutning med et par skarpe grov-o-stræk. Bedste del er 1-4.
56 V G G G G G G L G
V G G G G G
Mest i Addit og lidt i Løndal. Lidt uheldigt startstræk, hvor det formentlig er hurtigst at tage asfaltvejen. Ganske fin grov-o sekvens fra 1-7, hvor post 5 nok ligger lidt for tæt på vejen bagved. Man vil nok løbe lidt højre om og tage den baglæns. Også en lidt tvivlsom postplacering der på den diffuse skovgrænse. Godkendt langstræk. En bane, der nok favoriserer løberne noget. S-1, 7-8, 9-10 de længere stræk kan klart løbes på store stier uden væsentligt tidstab og uden nogen særlig modstand.
19 G G F G G G G G V V V G V
Ren Addit. God og krævende orientering hele vejen. Flot afslutning med mange vejvalgsstræk, men dog lidt løbepræget afslutning. Lidt svært at se alternativet til at løbe venstre om til sidste posten, hvis man skal være ærlig. Spændende og krævende banelægning.