Værd at vide som o-løber

REGLER FOR DELTAGELSE MV (§ 4)

Klubtilhørsforhold

Du må gerne være medlem af flere orienteringsklubber og deltage i deres interne arrangementer; i alle andre stævner kan du kun stille op for (repræsentere) én og samme klub.

Ønsker du at skifte klub for at kunne stille op for denne i terminslisteløb, skal skiftet ske pr 1. januar eller 1. juli.

Klassificering af orienterings-

stævner

Orienteringsstævner i Danmark inddeles i følgende kategorier:

A-1 stævner: danske mesterskaber, landskampe og IOFE-stævner.

A-2 stævner: kredmatcher, Påskeløb, Dansk 3-Dages, Midgårdsormen og ranglisteløb.

B-stævner: stævner, herunder kreds- og landsdelsmesterskaber, med klasseinddeling ifølge reglementets bestmmelser for B-løb.

C-stævner: stævner med begrænset klasseinddeling.

D-stævner: stævner med speciel klasseinddeling, løbsform el.lign.

Deltagelse i stævner

Som medlem af en orienteringsklub kan du som hovedregel frit deltage i alle orienteringsstævner - bortset fra danske mesterskaber, hvor startretten kan være begrænset. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet: DM-stævner.

Der kan også ske begrænsning i startretten, hvis en skovtilladelse er begrænset til et bestemt antal deltagere.

Start i anden løbers navn er ikke tilladt i DM-stævnerne. Overtræder du denne regel, kan du blive idømt karantæne. I andre stævner kan start i anden løbers navn tillades, hvis arrangørerne er indforstået med det. Det er altså ikke tilstrækkeligt med din kammerats tilladelse - du skal også have arrangørens (kontakt stævneleder eller stævnekontor).

Alder

En orienteringsløbers alder er antallet af år, løberen fylder i det pågældende kalenderår. Det betyder, at du kan/skal starte i den pågældende aldersgruppe hele det kalenderår, hvor du fylder det antal år, som bevirker skift til en ny aldersgruppe.

Tilmeldingsregler

Ved orienteringsstævner kan du som hovedregel frit vælge mellem start i A-klasser (svær orientering) eller B-klasser (mellemsvær orientering) og frit vælge den banelængde, der passer dig bedst. For helt nye løbere findes Begynderklasser og en C-klasse med let orientering.

For begyndere og de yngste ungdomsløbere er der mulighed for at deltage parvis i et orienteringsløb (gruppeorientering). Tal med din klubs tilmelder om denne mulighed.

Det er i øvrigt klublederen (oftest tilmelderen), der er ansvarlig for, at løbere tilmeldes de klasser, de har orienteringsmæssige og fysiske kvali-fikationer til at kunne gennemføre.

Hvis du er ungdomsløber og vil starte i en ældre aldersgruppe end den, du aldersmæssigt hører hjemme i, skal du tale med din klubs tilmelder om det. Sådan tilmelding sker nemlig på klubbens ansvar.

ORIENTERINGSSTÆVNET

(§ 6) og

ORIENTERINGSBANEN (§ 7)

Løbstilmelding

Hvis du vil deltage i en bestemt klasse ved et orienteringsstævne, skal du tilmeldes. Det sker gennem din klubs tilmelder. Sidste frist for tilmelding varierer efter stævnetype og i øvrigt også fra egn til egn. Fristerne fremgår af indbydelserne, som bl.a. offentliggøres i forbundets medlemsblad "O-Posten".

Bliver du ikke anmeldt til tiden har du 2 muligheder.

Ved de fleste løb er der mulighed for at starte på såkaldte åbne baner, hvor du på selve løbsdagen kan tilmelde dig på en bane, der i længde og sværhedsgrad passer dig.

Ved andre løb er der mulighed for efteranmeldelse mod forhøjet startgebyr.

Parkering

Arrangørerne anviser parkeringsmuligheder ved orienteringsløb.

Du skal ubetinget følge arrangørernes anvisninger ved parkering ved bad/omklædning og stævneplads.

Bad/omklædning

Der er ved de fleste løb mulighed for omklædning og bad indendørs.

Børnepasning

Børnepasning findes ved alle A-, B- og C-stævner. I nogle tilfælde forlanger arrangørerne, at antallet af børn til børneparkering skal tilmeldes samtidig med tilmeldingen til O-løbet. Dette vil være nævnt i indbydelsen.

Løbskortet

Kortet til orienteringsløb er specielt tegnet til formålet. Det er almindeligvis i målestokforhold 1:15.000, men nogle kort findes kun i 1:10.000. Det sidstnævnte målestokforhold søges altid anvendt til klasserne op til 16 år og til klasser fra og med 45 år.

På kortet er indtegnet den bane du skal løbe. Ved specielle stævner kan det dog forekomme, at du selv skal indtegne banen.

Starttid

Du skal selv passe din starttid og følge den startprocedure, der er beskrevet i instruktionen. Tidtagningen for dit løb begynder, når startsignalet lyder.

Kortudlevering

Kortet udleveres i en plastpose sammen med postbeskrivelse og muligvis kontrolkort. Det sidste udleveres oftest selvstændigt.

De symboler, der anvendes til markering af banen, er vist på bagsiden af brochuren.

Du får kortet udleveret i startøjeblikket, hvis du løber en bane med betegnelsen "svær" eller "mellemsvær". Øvrige klasser får kortet udleveret 2 minutter før start, således at der er mulighed for i fred og ro at planlægge vejvalget til første post.

Ved nogle stævner lægger arrangørerne kortet foran løberne. I andre skal løberen selv tage sit kort i en kasse.

Det er dit eget ansvar at få det rigtige kort.

Postbeskrivelser

Postbeskrivelsen er en seddel, der er påsat løbskortet. Den giver en nøjagtig beskrivelse af hver enkelt terrængenstand, der er anvendt til placering af en post på banen, og postens placering i forhold til terrængenstanden.

Postbeskrivelser fremstilles efter en international norm, udarbejdet af Det internationale Orienteringsforbund (IOF). En oversigt over de mest almindeligt anvendte symboler er indhæftet i midten af brochuren.

Postmarkering

Posterne er i terrænet markeret med orange/hvide trefløjede skærme med sidestørrelse ca 30 x 30 cm.

Ved natløb markeres posterne med refleksmateriale.

Tidtagning og placering

Tidtagning foretages med 1 sekunds nøjagtighed.

To eller flere løbere, som opnår samme løbstid, får samme placeringsnummer. Det nødvendige antal efterfølgende numre udgår.

Kommer to eller flere stafethold samtidig til mål, afgøres placeringen af målpersonalet. Ligger to holds løbere så tæt, at målpersonalet ikke kan afgøre rækkefølgen, tildeles holdene samme placering.

DIREKTIVER FOR LØBERE (§ 5)

Din deltagelse i orienteringsløb sker på eget ansvar og egen risiko. Forbundet har således ikke tegnet fx en kollektiv fritidsulykkesforsikring.

Naturværn

Deltagere i et orienteringsløb skal principielt kende de til enhver tid gældende regler for adgangen til og færdsel i såvel private som offentlige skove. Reglerne gælder både under løbet i skoven og under ophold på stævnepladsen.

Du kan dog med megen ret forvente, at arrangøren og banelæggeren har sørget for, at du ikke uforvarende overtræder disse regler i forbindelse med gennemførelsen af din bane.

Men du skal dog være opmærksom på, at det er forbudt:

- at passere/forcere indhegninger,

- at betræde, herunder kantløbe dyrket mark. I instruktionen kan der dog være givet tilladelse hertil,

- at betræde stendiger, jordvolde etc, der afgrænser skoven mod vej, mark etc.

- at medtage hunde under løbet, uanset om de føres i snor,

- at ryge (i perioden 1. marts - 31. oktober i skovområder),

- at overtræde andre restriktioner mv, som er aftalt mellem skovens ejer/administrator og løbsarrangørerne. Disse vil fremgå af løbsinstruktionen.

Hvis du overtræder disse bestemmelser, er du med til at give orienteringssporten et dårligt omdømme hos skovejere m. fl. Det gør det vanskeligt at forhandle nye løbstilladelser, og det har vi i dansk orienteringsidræt ikke brug for.

Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en folder "Naturen må gerne betrædes", som bl.a. indeholder relevante uddrag af Naturbeskyttelsesloven og Miljøministeriets bekendtgørelse om adgang til at færdes i naturen. Folderen kan fås på bibliotekerne.

Påklædning

Du er normalt frit stillet med hensyn til påklædning. Arrangørerne kan dog stille specielle krav, hvis det skønnes nødvendigt. Dette vil i givet fald være nævnt i indbydelsen og/eller instruktionen.

Startnumre

Benyttes startnumre, fx ved stafetter og DM-stævner, skal numrene bæres synligt på brystet, medmindre arrangørerne stiller andre krav.

Startnumrene må ikke foldes eller fastgøres på en måde, der skjuler eventuelt sponsormærke. Du kan blive nægtet start, indtil startnummeret er korrekt anbragt.

Afmærkninger

Afmærkninger før, under og efter løbet skal ufravigeligt følges, fx parkeringsanvisninger, markering (snitzling) til start og fra sidste post til mål.

Markering i kontrolkortet

Du får ved start sammen med løbskortet udleveret et kontrolkort, som du ved alle poster skal forsyne med tydelig markering (klip) i den på kontrolkortet angivne rækkefølge (rubricering), dvs ved post 1 foretages klip i rubrik 1, ved post 2 i rubrik 2 osv.

Hvis du klipper forkert, skal du ikke foretage rettelse (reparere på klippet) i samme rubrik. Du skal derimod anbringe den rigtige markering (klip) i kontrolkortets reservefeltet (R1 - R3). Derefter fortsættes med de korrekte klip, således at disse stadig står tydeligt i rigtig rækkefølge. Hvis du springer en rubrik over, anvendes et reservefelt til næste markering og du fortsatter derefter med korrekt rækkefølge.

Et kontrolkort og eksempler på anvendelsen af reservefelter er vist på side 9.

Hvis to klip berører samme rubrik eller helt overlapper hinanden, er tydeligheden usikker. Du risikerer derfor at blive diskvalificeret, fordi det ikke kan kontrolleres/bevises, at du har besøgt de rigtige poster.

Ved bemandede poster skal du vise dit kontrolkort til postmandskabet. Dette kan foretage markering (klip) i kontrolkortet, men det er dit ansvar, at du får klippet (afmærket) kontrolkortet ved posten.

Ved passage af mål skal kontrolkortet afleveres til målpersonalet.

Selv om du afbryder løbet, skal du straks henvende dig ved mål og aflevere dit kontrolkort til målpersonalet.

Ved nogle stævner kan elektronisk markeringsudstyr blive anvendt; anvendelsen vil i givet fald blive udførligt beskrevet i løbsinstruktionen.

Mål

Dit løb er slut, når mållinjen passeres. Den må kun passeres i den angivne løbsretning, fx ved målsluse, målskilt etc.

Kontrolkortet - og i mange tilfælde også løbskortet - afleveres i mål. Det gælder som nævnt også, hvis du ikke gennemfører løbet. Dette er nødvendigt til kontrol af, at alle løbsdeltagere er kommet hjem fra skoven.

Løberen skal inden udløbet af en nærmere fastsat maksimumtid (normalt 2½ time) have meldt sig i mål og afleveret kontrolkortet.

HUSK også at aflevere kontrolkortet, selv om du kommer nedtrykt hjem efter det lange ophold i skoven.

Fairness

Orienteringsløb er en individuel, selvstændig idræt, hvis idé er at finde vej ved hjælp af kort og kompas i ukendt terræn.

Du skal derfor orientere selv og ikke samarbejde med eller hænge på andre løbere, dvs bevidst følge efter en anden løber for at drage fordel deraf. Det kan straffes med diskvalifikation.

Det samme gælder, hvis du samarbejder med eller modtager hjælp fra personer, der ikke deltager i løbet.

KLAGE, PROTEST OG ANKE (§ 10)

Klage

Du kan til stævneledelsen mundtligt indgive klage over overtrædelse af reglementets bestemmelser, andre forhold i forbindelsemes stævnet, fx en anden løbers deltagelse.

En klage skal indgives hurtigst muligt og senest 1/2 time efter udløbet af maxtiden for den sidst startende løber i stævnet.

Et forhold, der ofte giver anledning til klage, er diskvalifikation.

Diskvalifikation foretages for et bredt spektrum af forseelser spændende fra ret banale ting som forkert klip, oversprunget post el.lign. til grove forseelser såsom overtrædelse af reglerne for færdsel i terrænet og bevidst snyd (fx ikke følge tvungen afmærkning, opsøge posterne i forkert rækkefølge).

Det er stævneledelsen, der foretager diskvalifikation og meddeler dette på resultattavlen.

Protest

Hvis du ikke er tilfreds med stævneledelsens afgørelse af din klage, kan du protestere til stævnets overdommer.

Protester skal for at kunne behandles indgives til overdommeren senest ½ time efter meddelelse om klagens afgørelse er givet.

Overdommeren vil tilstræbe at behandle protesten på stævnedagen. Hvis dette ikke er muligt, kan afgivelse af kendelse udsættes til 8 dage efter modtagelsen af protesten.

Det koster ikke noget at indgive en protest - men vurder alligevel nøje, om "sagen" er en protest værd.

Anke

Hvis du er utilfreds med overdommerens afgø-relse af protestsagen, kan du indbringe den for forbundets Amatør- og Ordensudvalg. Anken skal være skriftlig og sendes gennem forbundets sekretariat; den skal være dateret for afsendelse (poststemplet eller fax) senest 7 dage efter modtagelsen af afgørelsen på protesten.

Amatør- og Ordensudvalget skal senest 3 måneder efter modtagelse af anken afgive kendelse.

Hvis du stadig er utilfreds, kan du anke endnu engang, nemlig til Dansk Idræts Forbunds Or-densudvalg.

Af Finn Johannsen

Idrætslæge, landholdslæge

Orienteringsløb er en udholdenhedsidræt og som sådan yderst gavnlig for hjerte og kredsløb. Samtidig forbedres lungefunktionen og fordøjelsen, og muskler, sener, knogler og led styrkes. Herved bliver man bedre i stand til at klare hverdagens belastninger uden skader såsom lænderygsmerter, og derudover begrænses risikoen for udvikling af knogleskørhed og slidgigt senere i livet.

Udover disse fysiske effekter har udholdenhedssport også en betydelig psykisk effekt. Ved frigørelse af "endorfiner" i nervesystemet bliver man i bedre humør, sover bedre og bliver bedre til at klare stress. Denne mentale effekt bliver forstærket mange gange af den naturoplevelse, orienteringsløb kan byde på.

Det er derfor med god grund man siger, at orienteringsløb er motion for hjerne og hjerte, og stærk medicin for din sundhed.

Men som for al stærk medicin er der også bivirkninger til orienteringsløb. Foruden at kunne få "abstinenser", når man ophører med o-løb, kan man også få forskellige former for skader. Sammenlignet med sportsgrene som fodbold og håndbold er der dog væsentlig mindre risiko for skader, og skaderne er mindre alvorlige. Da o-løb derudover foregår i skoven på et blødt underlag, ses langvarige belastningsskader ikke så hyppigt som ved landevejsløb. De hyppigste skader i o-løb er smårifter og forstuvninger, som følge af det ujævne underlag, naturen byder på.

Meget specielt for o-løb er nærkontakt med en med naturen. Den kan dog i nogle tilfælde blive lidt for tæt, idet alle, der færdes i naturen kan blive bidt af en lille blodsuger: skovflåten. Det er i sig selv ufarligt, men ca. 20% af skovflåterne

er inficeret med en bakterie, som hedder "borrelia". Risikoen for at bakterien vandrer over til det menneske, der er blevet bidt, øges med den tid, skovflåten får lov til at sidde. Fjernes den inden

for få timer, bliver stort set ingen inficerede. Er man i tvivl om man er blevet inficeret, må man holde øje med et rødt, blegt udslet, som fremkommer på bidstedet efter nogle ugers forløb.

De, som får et sådant udslet, skal gå til læge med henblik på en penicillin-kur for at undgå følgesygdomme såsom led- og muskelsmerter og lammelser. På et hvilket som helst tidspunkt kan bakterien dræbes med penicillin, så man bliver rask igen.

I løbet af 1980-erne registreredes en række dødsfald blandt svenske o-løbere, og man mistænkte naturligvis borrelia for at være dødsårsagen. Ingen af de døde havde dog borrelia-infektion, men var inficerede med forskellige andre bakterier og virus, som ikke stammer fra skoven. De var med andre ord forkølede eller havde halsbetændelse, og hvis man dyrker udholdenhedssport sammen med det, kan man fremprovokere eller forværre en hjertemuskelbetændelse. Dette kan give varigt hjertesvigt eller rytmeforstyrrelser og i værste fald medføre døden.

DYRK DERFOR ALDRIG SPORT MED

INFEKTION I KROPPEN.

Det gælder al sport, hvor hjertet belastes - det vil sige hvor pulsen stiger til det dobbelte eller mere.

Det ser i øvrigt ud til, at hvis man dyrker regelmæssig motion, får man et bedre immunforsvar og dermed færre forkølelser. Imidlertid vil man i timerne efter en kraftig belastning være mere modtagelig for infektioner. Derfor må man sørge for hurtigt at få tørt tøj på, og man bør ikke gå på sygebesøg i disse timer.

Alt i alt må man sige, at orienteringsløb er stærk medicin for hele kroppen - med kun få og velkendte bivirkninger, som i vid udstrækning kan forebygges med omtanke.

GOD FORNØJELSE