DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

3 af 5 danskere videre til finalen

Af: Lars Lindstrøm, Talentudviklingstræner
Søndag formiddag blev der løbet kvalifikation på mellemdistancen, og Signe Søes, Maja Alm og Tue Lassen kvalificerede sig til finalen, der løbes på onsdag.

Signe Søes løber i mål

Signe Søes løber i mål
(Foto: Tutzon)

Første dansker i skoven var VM-debutanten Christian Bobach, der fik en god start på banen (post 1-4). På strækket til post 5 (kontrol 64 til 45) bommer han ca. 3 minutter og på næste post (kontrol 62) mister han yderligere 2 minutter. På resten af banen går det fint, bortset fra et kraftigt vrik på foden kort før mål. Christian endte knap 4 minutter fra en kvalifikation, og dermed er VM ovre for ham.

Næste dansker i aktion var Christian Christensen. Christian fik aldrig kroppen til at fungere efter hensigten – måske var det grunden til at han løb lidt for defensivt ? Christian havde ikke nogle større tidstab på posterne, men desværre kom han til at springe post 11 over (kontrol 75), så en diskvalifikation var uundgåelig.

Maja Alm var første danske dame i mål, og hun sikrede sig en finaleplads med en placering som nr. 14. Maja løb en fornuftig kvalifikation, bortset fra et bom på post 4 (kontrol 61) der kostede 2-3 minutter.

Den anden danske dameløber, Signe Søes, fik en dårlig start, da hun bommede post 1 med ca. 2 minutter. Det betød at Signe måtte skrue lidt mere op for gassen på resten af banen end planlagt. Til slut endte det med en sikker kvalifikation som nr. 4 i heatet, ca. 2 min. efter 1. pladsen.

Den sidste dansker i kvalifikationen var Tue Lassen. Tue løb et teknisk rigtig godt løb, men han følte sig tung hele vejen – måske pga. nerver ? Tue endte på en 12. plads knap 4 min. efter heatvinderen.

I morgen løbes der kvalfikation på langdistancen. Følgende danskere skal i aktion: Rasmus Søes, Rasmus Djurhuus, Christian Christensen, Signe Søes og Maja Alm.

Resultater kan ses på VM-hjemmesiden:http://live.woc2009.hu/?p=middle

Fotos fra kvalifikationen kan ses her (incl. kort med baneforløb):http://picasaweb.google.dk/tutzon/WOC2009MellemKvalifikation#

/Tutzon


Dobbeltsejr til Tisvilde Hegn
Tisvilde Hegn OK vandt både Thor og Tjalfe til Midgårdsormen.
Overskud fra salg af JWOC-buff og JWOC- løbetrøjer
Pengene er allerede omsat til træning i Polen. Her afvikles JuniorVM 2011
Tue Lassen og Signe Søes vandt favoritsejre ved DM
Og Marius Thrane Ødum og Ida Bobach sejrede i juniorklasserne
DM-sæsonen står for døren
DM Mellem lørdag og tilmeldingsstop til DM Stafet og DM Lang i morgen
Orientering i TV Find vej i Danmark DOFs Venner sender U16-landshold til Schweiz Et VM i Trondheim med mange positive elementer De danske superpiger nr 5 i stafetten DM i MTB-O vendte tilbage til Silkeborg Vesterskov

Opslagstavlen