DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Søgaard på podiet

Af: Jan Eg Pedersen, MTB-O Landstræner
...og alle seniorer i finalen.

Rasmus Søgaard ved den - for ham - obligatoriske sårrensning efter dagens løb

Rasmus Søgaard ved den - for ham - obligatoriske sårrensning efter dagens løb
(Foto: Andreas Proschowsky)

Rasmus Søgaard kom godt tilbage efter at han i går måtte se en bronzemedalje forsvinde, da konkurrencen blev annulleret. I dagens hurtigt arrangerede omløb endte han på en flot 6. plads og kommer således på podiet ved aftenens fejring.

Rasmus kørte et rigtigt godt løb i går, så det var bittert at erfare, at konkurrencen skulle køres om. At han lykkes igen i dag vidner om en stærk moral. Og en stærk fysik. For det skulle der til i det kuperede portugisiske landskab.

Taktikken var helt klar. Brug den nødvendige tid på at finde det rigtige vejvalg, for det er meget udslagsgivende. Mere simpelt er det at udføre vejvalget, men begge dele gik optimalt i dag samtidig med der blev trådt til i pedalerne. Et enkelt sted blev et lille spor overset, og det kostede en medalje – bronzemedaljen var lidt over et minut væk.

Andreas Bergmann fulgte også godt med og endte på en 9. plads, mens et sekund skilte Andreas Konring og Andreas Proschowsky på 16. og 17. pladsen.

Klassen blev vundet suverænt af Pekka Niemi, Finland.

Seniorerne brugte dagen på at køre kvalifikation til fredagens langdistance. Hos damerne var det en ren formalitet, da alle gennemførende på forhånd var sikret kvalifikation til finalen, som har plads til 60 deltagere. Kun startrækkefølgen var på højkant. Hos herrerne skulle ca. en tredjedel af feltet barberes fra, og her var ingen af danskerne i fare. For både damer og især for herrerne, som har hængt lidt med næbbet efter mellemdistancen, gjaldt det om at finde den rigtige rytme og få en god fornemmelse, og det lykkedes for samtlige. For Erik Skovgaard Knudsen rakte det endda til heatsejr.


Se mere: http://mtbwoc2010.fpo.pt/


”Junioreliten 2010” var samlet i Silkeborg
Tre juniorer bliver seniorer til næste år
Dobbeltsejr til Tisvilde Hegn
Tisvilde Hegn OK vandt både Thor og Tjalfe til Midgårdsormen.
Overskud fra salg af JWOC-buff og JWOC- løbetrøjer
Pengene er allerede omsat til træning i Polen. Her afvikles JuniorVM 2011
Tue Lassen og Signe Søes vandt favoritsejre ved DM
Og Marius Thrane Ødum og Ida Bobach sejrede i juniorklasserne
DM-sæsonen står for døren Orientering i TV Find vej i Danmark DOFs Venner sender U16-landshold til Schweiz Et VM i Trondheim med mange positive elementer De danske superpiger nr 5 i stafetten

Opslagstavlen