DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Junioreliten 2011 er udtaget

Af: Lars Lindstrøm, Talentudviklingstræner
12 ud af 22 interesserede juniorer fik en plads i Junioreliten 2011.

Pigerne vinder Junior-VM guld på hjemmebane i Rebild Bakker

Pigerne vinder Junior-VM guld på hjemmebane i Rebild Bakker
(Foto: Tutzon)

Hele 22 løbere benyttede sig af muligheden for at melde sin interesse for en plads i Junioreliten. Det er meget positivt at den store interesse sidste år, er forsat ind i 2011. I år er der specielt mange unge løbere der melder der interesse for Junioreliten, og det er tydeligt at mærke effekten af U-16 holdets arbejde. Vi er nu i en situation, hvor der hvert år rykker flere kvalificerede løbere op i juniorrækken, end der er plads til i Junioreliten.

Junioreliteteamet har på baggrund af de udmeldte kriterier, nu udtaget den gruppe på 12 løbere der i 2011 skal udgøre Junioreliten. Gruppen er en god blanding af både meget rutinerede og helt unge løbere. Fælles for dem alle er dog, at de udviser en stor motivation, glæde, vilje og lyst, til at ville udvikle sig til en verdensklasse orienteringsløber. Netop vilje til udvikling, er et nøgleord i forbindelse med Junioreliten.

Det kommende år bliver naturligvis meget præget af Junior-VM i Polen, men også af et målrettet arbejde mod at bevare det store drive miljøet i Junioreliten indeholder. Efter en sæson med et Junior-VM på hjemmebane, er det vigtigt at vi ikke går i stå, men forsætter det hårde og langsigtede udviklingsarbejde mod verdensklasse. Junioreliten kommer til at arbejde målrettet mod at sikre fremtiden igennem mange træninger og konkurrencer, der alle har et perspektiv der rækker længere ud i fremtiden, end Junior-VM til sommer

Junioreliten 2011 består af følgende løbere:
Piger:
Astrid Ank Jørgensen, Horsens OK
Camilla Bevensee, OK HTF Haderslev
Camilla Søgaard, Horsens OK
Emma Klingenberg, Faaborg OK
Ida Bobach, Silkeborg OK
Ita Klingenberg, Faaborg OK
Stine Bagger Hagner, Silkeborg OK

Drenge:
Andreas Hougaard Boesen, OK Roskilde
Jakob Ekhard Edsen, Århus 1900 Orientering
Lars Hjerrild, OK Pan Århus
Marius Thrane Ødum, OK Øst Birkerød
Thor Nørskov, OK Øst Birkerød

Alle udtagne løbere er informeret direkte, og evt. spørgsmål eller kommentarer i forbindelse med udtagelsen bedes rettet til Talentudviklingstræner Lars Lindstrøm på email ll@do-f.dk, eller mobil 41 96 93 73


Rasmus Djurhuus holder pause fra landsholdet
VM Master: Guld til Jan Hausner
Veteranerne hentede hele fire medaljer i deres første konkurrence, som også var en sprint. Guld til Hausner, sælv til Tove Sonne og bronze til Kirsten Brunstedt og Jørgen Nielsen.
VM sprint: Ingen danske topplaceringer
Rasmus Søgaard kørte sig ind på en 15. plads og det blev bedste danske placering i en meget våd VM sprint i Bialystok. Norske Hans Jørgen Kvåle og russiske Anton Foliforof delte guldet hos herrerne.
VM: Søgaards 3er i mix-stafet
VM blev mandag formiddag rullet i gang med en mix-stafet og her blev tvillingeparret Camilla & Rasmus Søgaard nr. 3
Master VM i Polen VM-medaljer fornægter sig ikke Flot fejring af VM medaljer Alle VM-medaljevindere på plads ved DM Mellem VM i Polen fra på tirsdag DM MTBO blev afgjort i weekenden