DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Favoritsejre på sprinten til Danish Spring

Af: Thomas Jensen, DOF/elite
Maja og Søren tog sejren på en meget løbsbetonet sprint bane

Søren Bobach trak det længste strå på dagens sprint

Søren Bobach trak det længste strå på dagens sprint
(Foto: Helge Lang Petersen)

Favoritsejre på sprinten til Danish Spring

De danske sprintstjerner levede op til favoritværdigheden på Første konkurrence til Danish Spring. På sprintdistancen tog Maja Alm en meget sikker sejr i dameklassen, mens Søren Bobach måtte kæmpe lidt mere for sin sejr – og først løb sejren i hus på de sidste poster.

Suveræne Maja
I dameklassen var der desværre afbud fra Ida Bobach. Så Maja Alm tog uden problemer teten fra start på den meget løbsbetonede bane. På sidste sløjfe lavede hun en stor fejl, der kostede mere end 35 sekunder. På et teknisk stræk hvor det var svært at læse, om man kunne komme ned fra en bro – eller om man blev nødt til at løbe uden om, valgte hun at løbe uden om. Selvom det var en dyr beslutning, var hendes forspring så stort, at hun kunne løbe sejren i hus med en sikker marginal på 23 sekunder.

Finske Anne Narhi blev 2’er og Cecilie Klysner fortsatte med at imponere på sprintdistancen med en tredjeplads yderligere 10 sekunder efter. Nok så opløftende blev førsteårssenior Miri Thrane Ødum 5’er – yderligere 10 sekunder efter Cecilie.

Det er desuden værd at bemærke, at Josefine Lind vandt juniorklassen – der løb samme bane som seniorerne – i en tid, der var et sekund hurtigere end Miri. Amanda Falck Weber blev 2’er i juniorklassen 24 sekunder efter Josefine. Derefter var der næste et minut ned til svenske Moa Pettersson, Caroline Finderup og Line Cederberg på 3., 4. og 5. pladsen.

Søren Bobach trak stikket hjem
Søren Bobach gentog sin sejre fra sidste års Danish Spring. Han blev dog kraftigt udfordret af primært Rasmus Djuurhus, der fire poster før mål havde et forspring på 4 sekunder til Søren. Men han røg i samme fælde som Maja Alm og dumpede ned på en syvende plads, som han delte med Andreas Boesen.

I stedet løb Tue Lassen andenpladsen i hus fem sekunder efter Søren Bobach – og et sekund foran finske Mikko Patana på tredjepladsen.

Hos juniorerne blev det norsk sejr til Kasper Fosser i en tid, der var godt et minut langsommere end Søren Bobachs vindertid hos seniorerne. Emil Øbro blev 2’er, Carl Emil Schøier 4’er og Laurits Møller og Mikkel Lyskjær delte 5. pladsen.

Alle resultater og tracking fra dagens konkurrence kan ses på arrangørernes hjemmeside.


Se mere: http://www.danishspring.dk/da/resultat-medie-2016/


Fuld gang i sommerkurserne
Der bliver løbet, grinet og hygget på de mange sommerkurser, som ungdomsløbere fra alle kredse er en del af i denne uge
VM-holdet 2016 er udtaget
Et stærkt dansk landshold med fire forsvarende verdensmestre i spidsen rejser til VM i Sverige til august
Juniorelitecenter i Hillerød søger cheftræner
Regionalt Juniorelitecenter i Hillerød søger cheftræner fra 1. august 2016
Line Cederberg er udtaget til Juniorlandsholdet
Flot træningsindstilling og -indsats samt præstationer på et højt niveau danner baggrund for udtagelsen
Sprintlandsholdet forbereder sig til VM Find vej i Dalmose JWOC til Silkeborg og Aarhus Norske Haldens SK vandt Jukolas kvindestafet Den finske storstafet Jukola afvikles i weekenden JWOC-holdet er udtaget

Opslagstavlen

Ferielukket på Kontoret Lukkede områder for VM 2020 Referat KU - møde Referat KU - møde Lukkede områder for deltagere i WMOC 2018