Orienteringskortet er en forudsætning for at afvikle et orienteringsløb.

For at orienteringsoplevelesen skal blive bedst mulig, kræver det at kortet er opdateret, nøjagtigt og let at forstå, når man læser det.

DOFs kortudvalgs primære opgave er at hjælpe korttegnerne i forbundets klubber med at fremstille orienteringskort i bedst mulig kvalitet til gavn for sporten.

Kortudvalget leverer gennem udvalget, kortsupervisor og kortkonsulenterne, grundmateriale, information vedrørende korttegning, kurser i rekognoscering og rentegning, løbende support til korttegnere og efteruddannelse af kortkonsulenter.

Du finder en oversigt over DOFs kortkonsulenter i menuen til højre. I menuen finder du også alle relevante dokumenter på kortområdet, såsom kortnormer og information om rekognoscering og rentegning.

Kortsalg

Kortene fremstilles i klubregi af klubbernes korttegnere, og klubberne står for salg af de enkelte kort, som klubben ejer.

Du finder områder med orienteringskort i Danmark her, hvor der også er kontaktinformationer til de enkelte klubbers kortsalg.

Kortet som facilitet

På lige fod med andre sportsgrene kan orienteringssporten ikke udøves uden at faciliteten er til stede. Orienteringskortet er orienteringssportens facilitet, og en forudsætning for udøvelse af orienteringsløb, mountainbikeorientering og præcisionsorientering, og de mange discipliner og afarter af sporten under dem.

Kortet har derfor en værdi, ligesom alle andre faciliteter i idrætsverdenen, der afspejler den tid og de ressourcer, der bruges på at fremstille kortet, med korttegning, rekognoscering og layout.

Værdien af orienteringskortet fastsættes i 2023 til:
Sprint orienteringskort - 12.000 kroner pr. km2
Orienteringskort over skov og natur i målestok 1:10.000 - 8.000 kroner pr. km2

Kort - nyheder

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD