Tema Findvej

Der er blevet jagtet poster, tørret sved af panden og leet omkring i skove, parker og byer som aldrig før i de seneste måneder. Mens store dele af samfundet har været sat på vågeblus på grund af coronapandemien er interessen for at gå på postjagt i naturen mere end fordoblet. Dansk Orienterings-Forbund har oplevet en enorm interesse for Find vej-tilbuddene landet over, og forbundet har måttet opgradere hjemmesiden www.findveji.dk for at klare trafikken.

”Find vej i Danmarks” hjemmeside giver efterhånden mulighed for at hente orienteringskort over ca. 300 skove, parker og byområder og finde i omegnen af 12.000 forskellige poster. Og alene i april måned har 16.000 brugere besøgt hjemmesiden. I samme måned i fjor var knap 7.000 forbi, viser besøgsstatistikken.

Den mere end fordoblede interesse falder sammen med en periode, hvor danskerne ikke har kunnet deltage i langt størstedelen af deres sædvanlige idrætsaktiviteter. Både indendørs og udendørs holdidræt har været lukket helt ned og fitnesscentrene har ligeledes hold lukket. Og samtidig har alle orienteringskonkurrencer været aflyst for at begrænse smittefaren så meget som muligt.

- Vi er rigtig glade for den enorme interesse, der har været for Find vej-projekterne i den seneste tid. Jeg tror, at både rutinerede orienteringsløbere, der har savnet forårets konkurrencer og træninger, og helt nye i vores idræt har haft glæde af Find vej-projekterne. Der er grund til at være stolt over de mange frivillige arbejdstimer klubberne har lagt i at stable projekterne på benene, og glæde sig over, at så mange prøver kræfter med at jage poster - med behørig afstand og hver for sig, siger DOF’s Find vej i Danmark-ansvarlige Jakob Lind Tolborg.

Den store stigning i interessen kom nærmest umiddelbart efter beskeden om at samfundet gik i dvale. Statsminister Mette Frederiksen annoncerede nedlukningen onsdag d. 11. marts om aftenen, og allerede om fredagen var antallet af brugere på sitet fordoblet og ugen efter var brugertallet tredoblet.

Siden da har der været en svagt stigende tendens efterhånden som nedlukningen fortsatte og foråret gjorde det mere oplagt at løbe en tur i skoven. I alt har Find vej i Danmarks hjemmeside haft 44.000 unikke brugere siden årsskiftet.

- Vi har udsigt til en travl Find vej i Danmark-sommer, hvor mange af de ”nye ansigter”, der har fundet vej i løbet af foråret, også vil jage poster i sommerlandet. Derfor håber jeg at klubberne har kræfter til at se deres Find vej-projekter igennem og eksempelvis give de mest brugte pæle en ny klat maling og sikre sig, at de eksisterende links fra Find vej i-hjemmesiden stadig gælder. På DOF’s sekretariat er vi klar til at hjælpe med Find vej i Danmark-hjemmesiden, siger Jakob Lind Tolborg, der kan kontaktes påDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF