2020 repmoede

Tilmeldingen til Dansk Orienterings-Forbunds repræsentantskabsmøde 2021 er nu åben. Det gøres nemmest i O-service.

Mødet afholdes lørdag d. 6. marts fra kl. 9.00 – 12.30 over videoplatformen Teams, da de nuværende coronarestriktioner ikke tillader større forsamlinger.

Som Danmarks Idrætsforbund har beskrevet her, betragtes forsamlingsforbuddet som en nødretstilstand, der giver specialforbund ”mulighed for at afvige fra vedtægterne og fra uskrevne foreningsregler,” og derfor har DOF’s hovedbestyrelse valgt at gennemføre repræsentantskabsmødet som videomøde.

Der vil i ugen op til repræsentantskabsmødet blive afholdt to seancer, hvor det er muligt at prøve både platformen Teams og det digitale stemmesystem som bruges til afstemninger under mødet. Der sendes information ud om dette direkte til deltagerne umiddelbart efter at tilmeldingsfristen er udløbet d. 1. marts.

Stemmeafgivelsen foregår som nævnt digitalt, og de stemmeberettigede deltagere får invitation til afstemninger på mail. Man skal derfor have adgang til sin mail-konto under mødet. Hvis man har stemmeret med de to stemmer, hver klub råder over, skal man have adgang til to forskellige mail-konti.

Program for repræsentantskabsmødet:
Kl. 09-10: Indskrivning og test
Kl. 10-12.30: Repræsentantskabsmøde

DOF’s mødemappe er endnu ikke tilgængelig, da forbundet fortsat afventer materiale fra den eksterne revision. Denne vil blive tilgængelig via hjemmesiden og sendes på mail til klubformændene.

For at have stemmeret ved repræsentantskabsmødet, skal du udfylde en anmeldelsesblanket og sende den til DOF’s sekretariat (f.eks. på e-mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ) allersenest når repræsentantskabsmødet indledes d. 6. marts kl. 10.00. Men meget gerne i bedre tid. Du kan downloade blanketten her.

Der er foreløbig indkommet to forslag til repræsentantskabet:

Forslag 1: At klubberne kan undgå den skriftlige anmeldelse af stemmeberettigede.

Forslag 2: At gøre det muligt og lovligt at afholde et helt eller delvis online repræsentantskabsmøde med mulighed for elektronisk afstemning. 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF