Skip to main content

JEC langdistance

| Administrator | Nyheder 2016

Pigerne viste vejen med flotte resultater igen i dag

På langdistancen viste pigerne igen, at de kan være med helt fremme, hvor det er rigtig sjovt. De bedste danske resultater i dag var en 6. plads til Line Cederberg, en 6. plads til Lise Termansen og en 7. plads til Ida Øbro.

Line 1½ minut fra sejren
Line Cederberg var i W20 kun 1:34 minutter fra sejren. I den tætte konkurrence i W20 betød det en rigtig flot 6. plads. Det var en flot opfølgning på Lines flotte stafet i går – og det bedste internationale resultat hun hidtil har præsteret.

De to andre danske piger i klassen ramte ikke helt dagen. Amanda Falck Weber sluttede som nr. 16 godt 7 minutter efter, mens Caroline Finderup blev nr. 40 – yderligere 15 minutter efter Amanda.

Super flotte resultater af W18 pigerne
I W18 løb alle tre danske piger rigtig godt. Lise Termansen havde en meget tidlig start, og førte langt ind i konkurrencen. Til sidst gled hun ned på en stadig super flot 6. plads. Hun var godt 10 minutter efter suveræne Simona Aebersold – men blot 5 minutter fra andenpladsen.

Ida Øbro var blot 41 sekunder efter Lise på 8. pladsen, mens Agnes Nørgård Kracht var yderligere 4 minutter efter på 20. pladsen.

11. plads til Mikkel i M18
Det flotteste resultat blandt herrerne leverede Mikkel Lyskjær Jensen. Han sikrede sig med et flot løb en placering som nr. 11- 7:56 efter vinderen. Også Laurits Bidstrup Møller løb fint og blev nr. 18 yderligere to minutter efter Mikkel. Mads Møller Skaug var lidt længere efter og sluttede som nr. 32, mens Lasse Fugmann Thamdrup klippede forkert og blev disket.

I M20 blev det en lang dag for den enlige danske deltager Emil Øbro. Han sluttede på en 38. plads ca. 29 minutter efter vinderen.

http://www.scottish-orienteering.org/jec2016