Skip to main content

Nyt fra Eliteudvalget

| Administrator | Nyheder 2012

Ugens landsholdsprofil: Signe Søes

Her fra 2012 vil Eliteudvalget gøre sit til at informere lidt mere om både landsholdsløbere og landsholdsaktiviteter. Dette vil starte allerede her i uge 1, hvor der i weekenden er landsholdssamling i Silkeborg. Ikke fordi samlingen måske i sig selv er så ”spændende”, men det at følge vores landsholdsløberes bestræbelser på at præstere lige så gode resultater i 2012 som i 2011 interesserer jo rigtigt mange danske orienteringsløbere – og det at få løbere eller træner(e) til at referere lidt fra samlingerne vil være en rigtigt god mulighed for at blive opdateret på situationen på landsholdet.

Seniorsamling i Silkeborg

Årets første samling i Silkeborg har forventet deltagelse af alle 9 landsholdsløbere samt enkelte andre, da det er en delvist åben aktivitet. Samlingen vil være målrettet EM/VM relevant o-teknik og vil rumme 2 træningspas både lørdag og søndag; lørdag i Hjortsballe Krat og Silkeborg Nordskov, søndag i Ulfborg/Stråsø og Silkeborg Sønderskov.
Landstræner Lars Lindstrøm siger: ”Med kalenderskiftet fra 2011 til 2012 gik landsholdsløberne ind i o-teknisk meget krævende periode. De næste mange uger og helt frem til og med Sydsamling i uge 8, vil løberne gennemføre mange udfordrende o-tekniske træninger. Samlingen i den kommende weekend kickstarter for alvor den o-tekniske træning, og vil byde på træning af basale grundfærdigheder, som kortforståelse, kompasløb, intens kortlæsning, m.m. Spændende bliver det at se det aktuelle niveau, både på landsholdsløberne, men ligeledes på de 5 ekstra løbere der deltager på samlingen.”
– og så er det jo vigtigt at få skabt og fastholdt holdånden fra årets start.

Ugens landsholdsprofil: Signe Søes

Samtidig vil der blive startet en lille portræt-serie af vores landsholdløbere, hvor de fra uge 1 til uge 9 vil blive portrætteret via en næsten fast skabelon, som vil blive fulgt op af et interview eller lignende. Vi lægger ud med Danmarks bedste internationale orienteringsløber gennem de sidste mange år, Signe Søes fra OK Pan, der måske ikke havde sin allerbedste sæson i 2011, men som dog alligevel ligger nr 5 på Verdensranglisten og som havde 6 top-10 placeringer i World Cup 2011 (ud af 10 konkurrencer).

Læs hele portrættet på EU's hjemmeside: http://landshold.do-f.dk/elite/landsholdsprofiler.asp

hvor du i øvrigt også vil kunne finde Landsholdsoptakten 2012.

Her vil du også de næste uger få et portræt af en ny landsholdsløber.

http://landshold.do-f.dk/elite/landsholdsprofiler.asp