Skip to main content

Vil du producere Web-TV for DOF?

| Administrator | Nyheder 2012

DOF søger en person eller et mindre team, der kunne tænke sig at filme og producere kortere web-TV-indslag for DOF til brug på DOF’s hjemmeside, On-Sport, YouTube og den nye TV-station Kanal Sport.

De producerede indslag vil primært være fra vores DM’er i både MTBO og fodorientering, men også landsholdenes træningslejre, elitecenterets træninger og internationale mesterskaber kan være relevante. Derudover kan stemningsindslag fra store breddearrangementer såsom Divisionsturneringen eller Find vej i Danmark-dagen også indgå.

Som Web-TV-producent for DOF får du en unik mulighed for at få vist dine resultater på platforme som ovenstående og dermed nå ud til et ganske stort publikum.

Vi håber, at du/I har flair for og en vis erfaring med videofilmning og/eller redigering på forhånd, men vi vil naturligvis sørge for at hjælpe dig/jer godt i gang, ligesom der vil være mulighed for at gennemgå et redigeringskursus.

Jobbet er ulønnet, men DOF tilbyder efter aftale at godtgøre udgifter, ligesom forbundet indkøber kamera og software til arbejdet. Alder og bopæl er uden betydning.

Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke med at kontakte Michael Sørensen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 4196 9370 for yderligere information. Vi håber på at høre fra dig/jer inden 1. marts. Kender du nogen, der kunne være interesserede, er du også meget velkommen til at videresende opslaget – kendskab til orientering er ikke en forudsætning.

Se nedenstående video med Ida Bobach som eksempel.

http://www.do-f.dk/nyheder/news.cgi?id=4856