Skip to main content

Medlemskonkurrencen 2012, Juni, 2

| Administrator | Nyheder 2012

OK Melfar blev månedens klub for Juni blandt "de små" klubber med en tilvækst på 6 medlemmer.

Formand Helle Sørensen har sendt dette:

OK Melfar er meget glad for at blive hædret af DOF´s breddeudvalg for den største tilgang af nye medlemmer i juni måned i klassen klubber under 100 medlemmer.
Vi har for ca. 5 år siden startet op med ungdomstræning og gjort en stor indsats for ungdommen, hvilket har resulteret i en meget stor ungdomsafdeling, vi er faktisk den klub i Danmark med procentvis flest ungdomsløbere i forhold til seniorer.
Vi er selvfølgelig meget glade for alle de unge mennesker i sporten, men det kræver jo også voksne og da DOF lavede rekrutteringsprojekt med event-dagen d. 28.april som landsdækkende arrangement så valgte vi at fokusere på at få nye voksne medlemmer.
Vi har nydt rigtig godt af projektet og fået lavet meget fint materiale til brug ved rekruttering. Den 28. april var dog ikke nogen større succes, vejret var rigtig dårligt omkring Middelfart og der mødte ikke mere end 9 personer op.
Vores rekrutteringsudvalg var lidt skuffet, men fulgte op på dagen og vi har efterfølgende haft specielle arrangementer for nye løbere.
Og nu ser vi, at flere har meldt sig ind og flere er dukket op efter at have hørt om o-løb i forbindelse med rekrutteringsdagen, vi har faktisk flere nye som bare ikke lige har fået sendt indmeldelsesblanketten endnu, så måske det virker alligevel.
Som formand i klubben har jeg valgt straks at sende hædren videre til rekrutteringsudvalget bestående af Helle Petersen og Lotte Jensen, som har gjort en kæmpe indsats for projektet.