Skip to main content

Interessetilkendegivelse til Junioreliten 2013

| Administrator | Nyheder 2012

Vil du give din udvikling et skub fremad?

Junioreliten er et træningstilbud til landets bedste juniorer. Her vil trænere og ledere støtte dig i din satsning mod at blive en bedre orienteringsløber.

Juniorelitens aktiviteter er primært træningssamlinger i ind- og udland, men der foregår også meget mellem samlingerne. I Junioreliten udvikles man gennem tæt træneropfølgning, udviklingsplaner og evaluering. Det er et forpligtende tilbud, hvor der både stilles krav til løbere og ledere.

En vigtig del af udviklingen mod at blive en bedre orienteringsløber er at have mål for egen udvikling. Samt at have en udviklingsplan for hvordan man bliver bedre. Interessetilkendegivelsen indeholder en udviklingsplan for din udvikling i 2013. Dermed er interessetilkendegivelsen også en støtte til dig og din udvikling i 2013, uanset om du skulle få en plads i Junioreliten eller ej. Brug din træner når du laver din udviklingsplan.

Interessetilkendegivelsen sendes til undertegnede (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) senest den 5. november. Junioreliten 2013 udtages senest den 11. november.

Trænere og ledere på juniorlandsholdet ser frem til din interessetilkendegivelse. Alle tilkendegivelser vil blive behandlet fortroligt og du vil modtage personligt svar på din tilkendegivelse.

http://www.do-f.dk/elite/Interessetilkendegivelse%20Junioreliten%202013.doc