Skip to main content

Låge nr 8: Vintercup

| Administrator | Nyheder 2012

Har du lyst til at opleve stemningen, når omkring 250 tændte og forventningsfulde o-løbere i alle aldre jogger højtsnakkende samlet til start - for kort efter med fællesstart at begive sig ud på en enkelt mands stafettræning med skarp konkurrence?
Så skulle du prøve

 
Traditionen tro indbyder OK Øst Birkerød og Lyngby OK til Vinter-Cup i Østkredsen. Det er en gennemgående konkurrence over 5 lørdage i perioden december til februar.
Vinter-Cuppen går i denne sæson i Folehaven, Geel Skov, Ll. Hareskov/Jonstrup Vang, Trørød Hegn/Enrum Skov og Tokkekøb Hegn.
Indbydelse mm. kan ses på Vinter-Cup hjemmesiden: www.dbhome.dk/storno/vc12-13/VC12Hov.htm
 
Vinter-Cuppen er organiseret som et stjerneløb med tre sløjfer på de fleste baner, men ind imellem, når skoven taler for det, har vi også brugt andre spredningsmetoder så som butterflies og phi-gaflinger - starten er en meget spektakulær fællesstart - i tre bølger! Super stafettræning!
 
Efter løbet er der meget mere snak og hygge over suppe, boller, kaffe, kager og hvad den velassorterede kiosk ellers kan byde på.
 
Vel mødt i vinterskoven!
 
Glædelig jul fra OK Øst Birkerød og Lyngby OK


 
Indsendt af Janet Bentzen / OK Øst

http://www.dbhome.dk/storno/vc12-13/VC12Hov.htm