Skip to main content

Spring Cup afsluttet med dramatik

| Administrator | Nyheder 2011

Og finsk og norsk sejr i stafetten

Spring Cup afsluttedes med den traditionelle stafet søndag. I herrestafetten var OK Pan Kristianstad stærke i starten, men efterhånden tog finske Vajakosken Terä over, således at Jonne Lakanen kunne løbe først i mål. Der måtte dog en kontrol af enheden i skoven til før de kunne udråbes som vindere. Og da nr. to og tre i mål siden blev diskvalificeret for passage af et forbudt område, endte Göteborg-Majorna som nr. 2 og Haldens SK med Olav Lundanes på sidste tur som nr. 3. På Haldens hold løb Søren Bobach en flot anden tur. OK Pan Århus blev bedste danske hold på 17. pladsen.

Damernes stafet blev suverænt vundet af Haldens SK med samme klubs andet hold på andenpladsen. Danske Farum-Tisvilde OK blev henvist til 4. pladsen blot 6 sekunder efter Göteborg-Majorna.

At dømme efter kommentarerne på o-snakken kan arrangørerne være godt tilfreds med afviklingen af arrangementet, hvor den kuperede stævneplads viste sig fra sin bedste side i det kølige men smukke forårsvejr.

Læs mere på stævnets hjemmeside.

http://www.springcup.dk/springcup/