Skip to main content

Ciao: MTBO VM forude

| Administrator | Nyheder 2011

På lørdag drager 14 landsholdsryttere forventningsfulde afsted til årets VM for både seniorer og juniorer i MTBO

VM finder sted omkring Vicenza i Veneto-regionen i det nordlige Italien. Umiddelbart kan rytterne forvente stærkt kuperet terræn og op til 35 grader i konkurrencerne!

VM truppen ser således ud:

Seniorer
Rikke Kornvig, OK Pan Århus
Ann-Dorthe Lisbygd, Farum OK
Nina Hoffmann, Hærens Officersskoles IF
Pernille Brunstedt Jacobsen, OK Øst Birkerød
Erik Skovgaard Knudsen, Faaborg OK
Lasse Brun Pedersen, FIF Hillerød
Bjarke Refslund, OK Pan Århus
Michael Sommer, OK Øst Birkerød

Juniorer
Caroline Konring, Søllerød OK
Camilla Søgaard, Horsens OK
Cæcilie Christoffersen, OK Snab
Rasmus Søgaard, Horsens OK
Andreas Bergmann, Allerød OK
Anders Proschowsky, Allerød OK

VM programmet
Lang kval. mandag den 22. august
Lang finale tirsdag den 23. august
Mellem torsdag den 25. august
Stafet fredag den 26. august
Sprint lørdag den 27. august

På forhånd ligger de største forventninger på skuldrene af de danske mestre Rikke Kornvig og Erik Skovgaard Knudsen, som begge har haft en kométagtig karriere og p.t. ligger hhv. nr. 4 og nr. 2 i årets World Cup. Begge jagter deres første individuelle guld efter at Rikke tog mellem-sølv og Erik tog lang-bronze i Portugal sidste år. Man skal dog ikke afvise veteranen Lasse Brun Pedersen, som ser ud til at have toppet formen op til VM, bl.a. med en cupsejr sidste fredag i St. Dyrehave. Lasse har flest danske VM medaljer med i alt 7.

Med rette er der også pæne forventninger til stafetten hvor Danmark jo er forsvarende verdensmester hos damerne, mens herrerne har en sølvmedalje at forsvare/forbedre.

Hos juniorerne er der begrundet forhåbninger om at de tre drenge kan skaffe danske podieplaceringer. De har farten, teknikken og efterhånden også erfaringen. Der kan sagtens vente medaljer til dem. Får de det til at klappe alle tre i stafetten kunne der være noget godt i vente.

Juniorpigerne er alle debutanter og det er første gang at Danmark sender juniorpiger af sted til VM. På forhånd er det svært at spå om niveauet, men forventningerne er at de vil placere sig i bedste halvdel. Det skal blive rigtig spændende at følge dem.

http://www.mtbo2011.org/index.php?lang=en