Skip to main content

Låge nr 19: To-mandsgaloppen

| Administrator | Nyheder 2011

To-Mands-Galoppen – et nyt tiltag for børn og unge

Med støtte fra Børne- og UngeUdvalgets Udviklingspulje inviterer Allerød OK til 2-mands-patruljeløb lørdag d. 25. februar 2012.

Baggrund
I Sverige afvikler man hvert år i oktober arrangementet Dala-Dubbeln med en 2-mands mellemdistance-stafet lørdag og et 2-mands-patruljeløb søndag med lange baner. Der er klasser fra H/D10 til H/D20, og arrangementet har gennem årene udviklet sig til den største ungdoms-event i svensk orientering med op mod 2.000 deltagere. I år sendte f.eks. Smålands OF fire busser til Dala-Dubbeln med ungdomsløbere fra hele Småland.

Vi kunne godt forestille os, at konceptet med 2-mands-patruljeløb kunne være attraktivt for danske ungdomsløbere. Vi kunne derfor godt tænke os at prøve konceptet af i Nordsjælland d. 25. februar 2012. Hvis ungdomsløberne tager positivt imod konceptet, vil det være oplagt at prøve lignende arrangementer i NORD og SYD senere i 2012 - måske kunne der så blive tre "To-Mands-Galopper" - én i hver kreds i 2013 – eventuelt med en gennemgående konkurrence.

Koncept
Løbet afvikles som et 2-mands-patruljeløb, hvor begge deltagere starter samtidig og gennemfører hele banen sammen. Begge løbere stempler alle poster og holdets sluttid er summen af begge løberes løbstid. Der benyttes elektronisk tidtagning (SportIdent/Emit). Banerne er forlængede klassiske baner med vægten lagt på vejvalgsorientering.

Allerød OK v/Naja Dan Møller og Gert Nielsen



http://buu.do-f.dk/log/subpages/to_mands_galoppen.pdf