Skip to main content

Pre-camp i Nordjylland

| Administrator | Nyheder 2010

Juniorerne samles i denne weekend for sidste gang, inden det går løs ved VM

Den mentale træning har afgørende betydning for løbernes præstationer på højeste internationale niveau.
Derfor bliver den psykologiske indgangsvinkel en vigtig del af juniorernes træningssamling i weekenden, for der hviler utvivlsomt et hjemmebanepres på dem.
Et indre pres fra løberne selv og et ydre pres fra omgivelserne.

Det er grunden til at sportspsykolog Kristoffer Henriksen fra Team Danmark skal arbejde sammen med juniorerne om de psykiske og mentale aspekter, som gør sig gældende - især når løberne skal præstere på hjemmebane.

Fysisk topform, mental balance, glæden ved orienteringsløb, nerver og forventningspres skal afstemmes, så det rette spændingsniveau rammes i startboksen.
Når alt går op i en højere enhed lykkes løberen.

- Det er ikke kun til det kommende VM, men også i fremtiden, at løberne kan bruge de værktøjer, som Kristoffer Henriksen vil gennemarbejde med dem
- De er til evig brug! siger talentudviklingstræner Lars Lindstrøm

Pre-campens fysiske træning er henlagt til VM-relevant terræn i Uggerby og Tornby Plantager. Der lægges meget vægt på individuel vejledning og fokuspunkter. Træningen er nøje sat sammen i samspil med den enkelte junior.