Skip to main content

Team Danmark roser dansk eliteorientering.

| Administrator | Nyheder 2009

Besparelser i Team Danmark får økonomisk og strategisk betydning for dansk eliteorientering.

Som det er mange bekendt, så har Team Danmark været igennem en opfattende sparerunde på grund af faldende indtægter. Team Danmark har internt været igennem en hård fyringsrunde og samtidig med det, så er/bliver 14 specialforbund beskåret i forhold til den direkte støtte til eliteidræt.For Dansk Orienterings Forbund betyder dette en reduktion på godt 20 % af tilskuddet i 2010 i forhold til 2009.

Team Danmark roser forbundets struktur i elitevirksomheden og den løbende talentudvikling der sker i øjeblikket. Vi anser Team Danmark for en god samarbejdspartner i forhold til udviklingen af dansk eliteidræt, og anerkender det arbejde der måtte gøres for at få økonomien til at hænge sammen i 2010. Dette får naturligvis konsekvenser for landsholdsarbejdet i 2010, men ikke mere end vi fortsat vil arbejde frem mod de samme mål og med samme ambitiøse indstilling. På seniorsiden vil herrelandsholdet mærke en ændring i prioriteringerne, mens der i den øvrige organisering vil være tale om justeringer i forhold til tidligere.

Det ser meget lyst ud for dansk eliteorientering. Der er mange der arbejder målrettet og seriøst og det lover godt for fremtiden. De næste par uger arbejdes der i eliteudvalget med at få budgettet til at falde på plads, og først til november kan vi underskrive den endelige aftale med Team Danmark.