Skip to main content

Dobbeltsejr til OK PAN i Garmin Cup

| Administrator | Nyheder 2009

FIF Hillerød må vente endnu et år på at slå århusianerne af pinden

Årets holdkonkurrence, Garmin Cup, blev ligesom de individuelle konkurrencer afsluttet ved Jættemilen. Hos såvel herrer som damer var der et tæt opgør mellem OK Pan Århus og FIF Hillerød.

Inden dagens afgørende konkurrence, havde OK Pan Århus et godt greb om begge klasser. FIF Hillerød var eneste klub med en realistisk chance for at fravriste OK Pan Århus sejrene – men i både herre- og dameklassen var afstanden over 10 point. Det betød, at FIF Hillerød ikke selv kunne afgøre det ved at vinde – OK Pan skulle blive dårligere end nummer 2.

I herreklassen blev det et tæt opgør mellem de to klubber. OK Pan Århus trak dog det længste strå. De vandt både den sidste afdeling og den samlede Cup.

Hos damerne fandt en tilsvarende kamp sted. Også her trak OK Pan Århus det længste strå i såvel dagens konkurrence som den samlede cup.