Skip to main content

Årets kortkonsulenttræf

| Administrator | Nyheder 2008

Alle orienteringsforbundets kortkonsulenter, kortudvalget og 5 inviterede korttegnere fra de 3 kredse var i weekenden samlet i Oksbøl til årets korttræf, der er et inspirations og efteruddannelses kursus.

Vores nye direktør i forbundet aflagde et besøg og fortalte lidt om forbundets strategi de kommende år. Der var stor ros til landets mange kortegnere og et ønske om at den enkelte korttegner blev mere synliggjort og blev medtaget i indbydelserne til løb.

Fokus på træffet var optimering af grundkortet og rekognoscering af kurver på det digitale grundkort. Herudover var opdatering af udviklingen inden for digitalt kortmateriale og mulighederne i GPS opmåling et væsentligt element.

Kortkonsulenterne sidder således inde med helt ny viden om optimerig af kortprocessen og korttegnende klubber opfordres til at tage kontakt til kortkonsulenterne - de hjælper meget gerne med gode råd og vejledning.