Skip to main content

Med på en lytter

| Administrator | Nyheder 2006

WOC 2006 satte ny standard for web-dækning af et orienteringsarangement.

På stævnepladsen var der masser af stemning og god underholdning. Det skyldes selvfølgelig den flotte arenaproduktion, som lykkedes i så høj grad at alle fik del i de sande spændingsmomenter i konkurrencerne og i sporten.

På nettet flød resultater, tractrac og lydsiden samt ikke mindst hele arenaproduktionen live. Efter lidt børnesygdomme på online resultaterne den første dag med kvalifikationsløb faldt tingene på plads og mere end 3.000 fra hele verden kikkede med den sidste dag.

Vi fik for første gang vores egen worldwide tv-station og en tæt dækning af de mange TV hold og mere end 170 pressefolk.

Live-teknikken er nu oppe i en kvalitet, som gør det attraktivt at følge de store begivenheder over nettet. Det gælder først og fremmest for os orienteringsnørder, men også for et bredere publikum.

Alle er enige om at der ligger muligheder her, som bør forfølges.

Du kan nå at opleve lidt af den nye teknik på WOC 2006. Der er link til TV-klip og radiointerviews. De sidste er fremragende og lavet af Erling Thisted.

Hør - via link herunder - bl.a. et radiointerviews med HKH Kronprinsen, som ikke udelukker at Prins Christian skal have lov at prøve orientering

http://www.woc2006.dk/dk/interviews.html