Skip to main content

OK Pan dobbeltvindere af Kvitåvatn Stafetliga

| Administrator | Nyheder 2006

DM Stafet var sidste afdeling i årets Kvitåvatn Stafetliga. OK Pan sikrede sig den samlede sejr i både dame- og herreklassen.

DM Stafet var sidste afdeling i årets Kvitåvatn Stafetliga. OK Pan sikrede sig den samlede sejr i både dame- og herreklassen.
Efter søndagens DM lang, 12. afdeling i Trimtex Cup, er der heller ikke mange løse ender her mht. slutplaceringer før 13. og sidste afdeling, DM Ultralang

Ved DM Stafet var OK Pan tæt på at vinde ”dobelt – dobbelt”, både at blive danske stafetmestre i herre- og dameklassen og at blive de endelige sammenlagte vindere i årets Kvitåvatn Stafetliga.

Nu glippede det som bekendt for Pan-drengene, at vinde DM Stafet på sidste turens sidste sløjfe, men sølvet var også nok til, at klubbens to bedste hold hver kunne tage hjem som sammenlagte vindere af Kvitåvatn Stafetliga og hver med et gavekort på en uges ophold på Kvitåvatn Fjellstoge.

Vinder af Kvitåvatn Stafetliga er det hold, som efter årets sidste løb har opnået det højeste pointtal i tre af fire løb. De fire løb, der har indgået i årets stafetliga er, SM Stafet, JFM stafet, Midgårdsormen og DM Stafet. Ingen af de to Pan-hold deltog i forårets SM Stafet, men har så til gengæld været meget sikre i de resterende afdelinger. Damerne ved at vinde alle tre afdelinger, mens herrerne kan notere to sejre og en andenplads.

Årets slutstilling:
Damer
1.\tOK Pan 1\t\t 150
2.\tOK Øst \t 120
3.\tOK Pan 2\t\t 117
4.\tAalborg OK\t \t 108
5.\tFIF Hillerød\t 95

Herrer
1.\tOK Pan \t \t 145
2.\tTisvilde Hegn OK \t \t 129
3.\tFaaborg OK \t 122
4.\tAalborg OK \t 120
5.\tSøllerød OK\t 119

Trimtex Cup
DM Lang var 12. og andensidste afdeling af årets individuelle rangliste, Trimtex Cup. Her er det meste afgjort. Det ligger således fast, at de endelige vindere bliver Anne Konring Olesen, FIF Hillerød hos damerne og René Rokkjær, OK Pan hos herrerne, og det uanset hvad de finder på at lave, når sidste afdeling afvikles i forbindelse med DM Ultralang på Als om 14 dage.
I herreklassen ligger det også fast, at Claus Bloch, der nu ligger to’er og Christian Nielsen, nybagt dansk mester på Lang og tre’er, slutter på de to næste pladser. I teorien kan Christian Nielsen slutte to’er foran Claus, men det kræver, at han også vinder årets sidste DM – alle andre placeringer til Christian og Claus slutter på den anden plads, han nu indtager.
Dan danske mester på Lang, Signe Søes, OK Pan er lige så sikker på at slutte på en andenplads, som Anne Konring Olesen, FIF Hillerød er på at slutte på førstepladsen.
Derimod er der tre løbere, der kan nå den sammenlagte tredjeplads. Helene Hausner, OK Øst Birkerød kan med en sejr slutte på en sammenlagt tredjeplads uanset hvad de to andre kandidater til denne slutplacering, Karina B. Knudsen, Horsens OK og Gry Johannsen, OK Pan opnår af resultat i sidste afdeling. Stiller Helene ikke op eller bliver dårligere end nr. tre er det Karina, der står med de bedste odds for at slutte som tre’er

Stillingen før sidste afdeling
Damer
1.\tAnne K. Olesen\tFIF Hillerød\t395
2.\tSigne Søes\tOK Pan\t376
3.\tKarina Boen Knudsen\tHorsens OK\t312
4.\tGry Johannsen\tOK Pan\t302
5.\tHelene Hausner\tOK Øst\t278
6.\tRikke Nygaard\tFIF Hillerød\t276
7.\tPernille Sommer\tOK Øst\t265
8.\tAnne Louise Gadsbølle\tOK Esbjerg\t223
9.\tMaria M. Høyer Staugaard\tKolding OK\t219
10.\tMarie Filtenborg\tOK Pan\t205

Herrer
1.\tRené Rokkjær\tOK Pan\t369
2.\tClaus Bloch\tOK Pan\t340
3.\tChristian Nielsen\tFaaborg OK\t325
4.\tRasmus Søes\tFarum OK\t302
5.\tTue Lassen\tFaaborg OK\t288
6.\tNicolai Nielsen\tAalborg OK\t283
7.\tTroels Nielsen\tHorsens OK\t280
8.\tChristian Christensen\tOK Pan\t273
9.\tMikkel Lund\tFaaborg OK\t257
10.\tChris Terkelsen\tFarum OK\t245

http://www.do-f.dk/elite/ranking.html