Skip to main content

Dejlig dyst på heden i Nordkredsen

| Administrator | Nyheder 2005

Overraskende nederlag til Aarhus 1900

Flyndersø-Hjelm Hede er et storslået, fredet naturområde på 1200 ha.
Men trods dette naturfænomen, trods mange uddelte løbesedler ved Nordjysk 2 dages, trods det gode vejr og trods at det var en afdeling af Nordkredsens 3.divisionsturnering, så var kun ca. 220 mødt frem til dyst på heden denne dejlige søndag formiddag arrangeret af Skive Amok.
De fik til gengæld en dejlig oplevelse i det skønne terræn.
Resultatmæssigt måtte Århus 1900 noget uvant nøjes med en enkelt sejr. Med en del deltagere til Spring Cup blev der kun 2 af klubbens deltagere på bane 1 – og det blev afgørende. Til gengæld var Holstebro OK i alle matcher suveræn på både bane 1 og 2 – og tog derfor en overraskende samlet sejr med 6 matchpoint. Karup OK fik 2 sejre mens Randers OK måtte tage hjem uden point.
Og forhåbentlig kalder Skive AMOK til en O-oplevelse i det smukke område inden så længe igen.

Match 1: Holstebro Ok - Karup Ok 75,0 - 63,0
Match 2: Holstebro Ok - Randers Ok 80,0 - 36,0
Match 3: Holstebro Ok - Århus 1900 Orientering 75,0 - 69,0
Match 4: Karup Ok - Randers Ok 79,0 - 42,0
Match 5: Karup Ok - Århus 1900 Orientering 80,0 - 68,0
Match 6: Randers Ok - Århus 1900 Orientering 45,0 - 82,0