Skip to main content

Helene Hausner og Chris Terkelsen vandt testløbenes Mellemdistance

| Administrator | Nyheder 2005

På VM- testløbenes anden dag lykkedes det endelig for Helene Hausner, OK Øst igen at komme øverst på sejrsskamlen. Chris Terkelsen sikker vinder hos herrerne

På VM- testløbenes anden dag lykkedes det endelig for Helene Hausner, OK Øst igen at komme øverst på sejrsskamlen. Helene Hausner har døjet med skader gennem hele foråret og har fået meget af sin træning spoleret og har ikke siden sidste efterår resultatmæssigt været helt i top. På dagens mellemdistance, hvor ingen af damerne løb fejlfrit var Helene Hausner bedst. Anne Konring Olesen, FIF Hillerød, som for tiden uden tvivl er den af damerne, der har det største fysiske potentiale, lavede for mange fejl og kom i mål seks sekunder efter Helene Hausner.
Glædeligt at se, at Signe Søes, Farum OK - dagens tre’er - er ved at være tilbage til formen før ferieturen til Sydamerika i vinters.
Chris Terkelsen, der imponerede ved de nordiske mestersakber for 14 dage siden var klart bedst i dag hos herrerne og vandt med godt et minut foran gårsdagens vinder af sprintdistancen, Renè Rokkjær. På tredjepladsen kom i dag Carsten Jørgensen, Tisvilde hegn OK, der synes at være ved at genfinde konkurrenceformen. På de næstfølgende pladser kom Mikkel Lund, Fåborg OK og Troels Nielsen, Horsens OK - også i rigtig gode tider
Dagens mellemdistance var også VM udtagelsesløb for juniorerne. I herreklassen var Tue Lassen, Fåborg OK i en klasse for sig. Med en km-tid kun overgået af Chris Terkelsen i seniorklassen, var Tue i mål næsten to minutter foran nr. to Philip Giødesen Lund, Søllerød.
Maja Alm, HTF vandt damejuniorklassen tæt forfulgt af Camilla Bergmann, Allerød OK. Den ellers sikre Ane Linde, OK Pan sluttede godt to et halvt minut efter på en fjerdeplads.

Igen i dag var der gode og udslagsgivende baner. Dagens banelægger var Anne Gunnersen, Kolding OK.

Resultater:
Damer, 4,6 km, 16 poster
1.\tHelene Hausner, OK Øst 39.12
2.\tAnne Konring Olesen, FIF Hillerød 39.18
3.\tSigne Søes, Farum OK 39.48
4.\tKarina B. Knudsen, Horsens OK 42.00
5.\tStinne Skammelsen, FIF Hillerød 42.26

Herrer, 5.9 km, 18 poster
1.\tChris Terkelsen, Farum OK 36.21
2.\tRenè Rokkjær, OK Pan 37.39
3.\tCarsten Jørgensen, Tisvilde hegn OK 37.49
4.\tMikkel Lund, Fåborg OK 38.13
5.\tTroels Nielsen, Horsens OK 38.41

Damejunior, 3.7 km, 14 poster
1.\tMaja Alm, HTF 31.22
2.\tCamilla Bergmann, Allerød OK 31.59
3.\tSigne Klinting, FIF Hillerød 33.09
4.\tAne Linde, OK Pan 33.56
5.\tIda M. Heerfordt, Farum OK 34.01

Herrejunior, 4.6 km 17 poster
1.\tTue Lassen, Fåborg OK
2.\tPhilip G. Lund, Søllerød OK 31.03
3.\tJeppe Borch, Silkeborg OK 31.25
4.\tEmil Folino, FIF Hillerød 31.56
5.\tSigge Lundedal Jensen, FIF Hillerød 32.46

Komplet resultatliste kommer på eliteudvalgets hjemmeside.