Skip to main content

Christian Nielsen viste verdensklasse - blev nr. fire ved World Games

| Administrator | Nyheder 2005

Landstræner Jakob Ødum er ikke i tvivl, Christian Nielsens resultat ved World Games er verdensklasse og dansk orientering har fået endnu en verdensklasseløber

Landstræner Jakob Ødum er ikke i tvivl, Christian Nielsens resultat ved World Games er verdensklasse og dansk orientering har fået endnu en verdensklasseløber.
Jakob Ødum udtrykker det således: -'Det er et sindsygt flot resultat. På en relativ flad bane, skulle der løbes rigtigt stærkt og bare den mindte fejl blev straffet. Christian løb stort set fejlfrit og formåede at løbe lige op med de bedste hurtigløbere i verden. Vinder blev verdens- og europamester på mellemdistancen, den suveræne franskmand Thierry Gueorgiou, men kun 45 sekunder efter kom Christian'- slutter landstræneren.

Christian Nielsen er selv meget tilfreds med sit løb. -'På en flad bane var det bare med at få benene på nakken, men med 32 poster, hvoraf flere lå i nogle detaljerede og lidt diffuse områder stillede det også store krav til teknikken. Jeg var glad for min lup. Den skade jeg fik til Nordisk Mesterskab er jeg nu 100% kvit - det er dejligt' - sluttede en meget tilfreds Christian Nielsen.

Jakob Ødum kan i øvrigt berette, at World Games er et imponerende flot og meget proffesionelt arrangement. Det har olympiske dimenssioner. 35.000 mennekser deltog i åbningsceremonien, som også havde deltagelse af IOC's præsident JACQUES ROGGE.

Resultater:
Herrer, 6.6. km, 32 poster
1. Thierry Gueorgiou, FRA 38:10,1 \t
2. Daniel Hubmann, SUI 38:31,1 \t
3. Oystein Kvaal Osterbo, NOR 38:33,4 \t
4. Christian Nielsen 38:55,4 \t
5. Yuri Omelchenko, UKR 39:09,1 \t
6. Damien Renard, FRA 39:14,8 \t
7. Ingo Horst, GER 39:18,1 \t
8. Martin Johansson, SWE 39:37,3 \t
9. Holger Hott Johansen, NOR 39:41,6 \t
10. Martins Sirmais, LAT 39:55,0 \t
22. Claus Bloch 41.21
25. Troels Nielsen 42.04


1. Simone Niggli-Luder, SUI 36:44,1 \t
2. Karin Schmalfeld, GER\t37:10,1 \t
3. Heather Monro, GBR 38:26,0 \t
4. Tatiana Ryabkina, RUS 38:50,6 \t
5. Ieva Sargautyte, LTU 40:01,1 \t
6. Lea Müller, SUI 40:22,3 \t
7. Merja Rantanen, FIN 40:27,5 \t
8. Brigitte Grüniger, SUI 40:37,1 \t
9. Dana Brozkova, CZE 40:38,9 \t
10. Marta Sterbova, CZE 40:43,1
24. Signe Søes 43.18
36. Karina B. Knudsen 47.32

http://ressourcen.wige-data.de/infosystem/?lang=de&sport_id=57