Skip to main content

Chris Terkelsen med personlig hjemmeside

| Administrator | Nyheder 2005

Chris Terkelsen præsenterer sig nu med ny personlig hjemmeside og går hermed ind i - den pt. meget korte række af personlige hjemmesider for danske eliteløbere.

Med Chris Terkelsens nye personlige hjemmeside er der – sportschefen bekendt – nu tre danske eliteløbere, der har deres egen hjemmeside, hvor det er muligt at komme lidt nærmere på disse stjerner og høre om deres forberedelser, resultater og deres dagligdag. Alle tre sider indeholder også billeder.
Meget omfattende og bred er hjemmesiden for samboparret Mikkel Lund/Marie Filtenborg:
http://www.mikkel-marie.dk/O-loeb.htm
Også meget omfattende, specielt på kort- og billedsiden er Rune Olsens hjemmeside:
http://www.runo.dk/orientering.html
Den nyeste side er så nu hjemmesiden for Chris Terkelsen:
http://www.christerkelsen.dk

I forbindelse med VM er det besluttet, at der både på VM’s hjemmeside, men også på forbundets hjemmeside skal oprettes løberdatabaser, som gør det let for pressen at komme lidt tættere på vore VM stjerner og hente nyttige informationer om resultater, billeder mm.

De personlige hjemmesider er også et vigtigt skridt i retningen af at synliggøre vore eliteløbere både eksternt og internt.

Går man ind på orientering.dk er der under afsnittet 'Linksamling', link til flere kendte orienteringsløberes hjemmesider. Her kan bl.a. nævnes Staff/Valstad og Jørgen Rostrup, Norge, Simone Luder/Mattias Niggli, Schweiz, Jimmi Birklin, Sverige og Thierry Gueorgiou, Frankrig.
Går man yderligere på jagt på de links, der så findes på nogle af disse sider, finder man frem til endnu flere af de navne, man støder på i de internationale resultatlister.