Skip to main content

750 tilmeldt til WOC-Tour

| Administrator | Nyheder 2005

Første tilmeldingsfrist til VM-publikumsløbene var 1. december. En tilfreds generalsekretær for WOC 2006, Erik Nielsen, kunne se på en bunke med 750 tilmeldte.

1. december udløb første tilmeldingsfrist til VM-publikumsløbene, WOC-Tour. Sekretariatet har indtil nu modtaget 750 tilmeldinger til løbene, heraf cirka 570 fra Danmark, mens omkring 180 udlændinge indtil nu har har meldt sig til.

- Jeg er meget tilfreds med antallet af tilmeldinger fra de danske løbere. Det viser, at der er stor opbakning bag VM-arrangemenet. Til gengæld kunne jeg godt have tænkt mig, der havde været lidt flere udlændinge, der havde meldt sig til på nuværende tidspunkt, siger Erik Nielsen.

Han lover at det bliver seks løb i topklasse, hvor der også er kræset for andre ting udover selve o-løbet. Blandt andet vil der være mulighed for at være med til Vikingedagene på Moesgaard Museum, som finder sted samtidig med de to løb i
Marselisborg-skovene. Stævnepladsen til de to løb ligger nemlig lige ved siden af museet.

Erik Nielsen regner med, at omkring 3.500 løbere vil være med til at skabe en festlig ramme omkring VM-arrangementet.

Næste tilmeldingsfrist udløber 1. april, mens allersidste mulighed for tilmelde sig er 1. juli.