Skip to main content

Danskere på podiet i Spring Cup stafetten

| Administrator | Nyheder 2004

I dagens Spring Cup stafet var der dansk på podiet både i herre og dameklassen.I dameklassen afsluttede Anne Konring meget stærkt for Spring Cup OK, så de i en spændende slutspurt kom ind som to'er.Det samme blev Pan-Kristianstad, Sverige hos herrene

Tæt opgør i herrernes stafet:
Opgøret om sejren i årets stafet i Spring Cup blev et meget tæt opgør mellem 3 hold, hvor der kun var 43 sekunder mellem nr. 1 og nr. 3. Vinder af stafetten blev Kristiansand fra Norge i tiden 3:32:40 (Anders Nordberg, Jørgen Rostrup, Arild Nomeland og Holger Hott-Johansen).
10 sekunder efter fulgte på anden pladsen OK Pan Kristianstad fra Sverige. På OK Pan Kristianstad holdet løb de to danske løbere Rune Olsen og Thomas Jensen helholdsvis 1. og 3. tur. På holdet deltog også Johan Modig og Jörgen Olsson. På tredjepladsen kom IK Hakarpspojkarna Sverige i tiden 3:33:23 (Andreas Jansson, Håkan Ölund, Klas Karlsson og Mattias Karlsson)
Bedste danske hold blev Farum Tisvilde OK som nr. 12 i tiden 3:37:47.

Resultater i herreklassen (H 21E) 4 ture (11,6km – 11,6km – 7,0km – 14,6km):

1. Kristiansand OK\t\tNOR\t\t3:32:40
2. Pan-Kristianstad\t\tSWE\t\t3:32:50
3. IK Hakarpspojkarna \tSWE\t\t3:33:23
4. FK Friskus-Varberg\tSWE\t\t3:35:06
5. Turun Metsänkävijät\tFIN\t\t3:36:28
\t
Dansk hold på anden pladsen i damernes stafet.
Vinderholdet i stafetten i årets Spring Cup blev ikke overraskende Ulricehams OK fra Sverige. På holdet var nr. 1 fra lørdagens konkurrence Jenny Johnansson, der løb anden turen og nr. 2 fra lørdagens konkurrence og firedobbelt verdensmester Schweizeren Simone Niggli-Luder, som løb den afsluttende tredje tur. På første tur løb Martina Fritschy.

Ulricehamn vandt en meget sikker sejr i tiden 2:11:30 og var over 6 minutter foran nr. 2 Spring Cup OK i tiden 2:17:50 På Spring Cup OK holdet løb på første tur Helene Hausner, anden tur løb Taru Ikäheimoen og tredje turen løb Anne Konring Olesen.
Opgøret om anden pladsen blev meget spændende idet Anne Konring gik ud som nr. 6 og løb holdet op på 2. pladsen, skarp forfulgt af Bækkelaget SPK fra Norge som blev nr. 3 i tiden 2:18:00. Herefter fulgte de næste fire hold indenfor kun 14 sekunder. Et meget tæt opgør hvor afstanden mellem nr. 2 og nr. 7 var bare på 27 sekunder.

Resultater i dameklassen (D 21E) 3 ture (7,4km – 7,4 km – 9,0km):

1. Ulricehamns OK\t\tSWE\t\t2:11:30
2. Spring Cup OK\t\tDEN\t\t2:17:50
3. Bækkelagets SPK\t\tNOR\t\t2:18:00
4. Frederiksstad Skiklub\tNOR\t\t2:18:03
5. Leksands OK\t\tSWE\t\t2:18:06

Lokal dansk sejr i herre junior klassen
I klassen herrer op til 18 år blev klassen vundet af det lokale hold fra FIF Hillerød. Holdet bestående af Rasmus Djurhuus, Sigge Lundedal Jensen og Emil Folino Nielsen vandt i tiden 2:04:56. På anden pladsen kom Asker SK fra Norge i tiden 2:06:12 og nr. 3 blev OK Gisle fra Sverige i tiden 2:07:22

http://www.springcup.dk/springcup/2004