Skip to main content

Ingen succes i stafetten

| Administrator | Nyheder 2001

Allerede efter første tur så det sort ud, hvor 11 ud af 15 hold kom ind indenfor et minut med Svajunas Ambrazas fra Litauen i spidsen. Morten Fenger-Grøn var desværre ikke med i det tog, og da han 3 minutter senere kom hjem kunne han sende Helene Hausner

Allerede efter første tur så det sort ud, hvor 11 ud af 15 hold kom ind indenfor et minut med Svajunas Ambrazas fra Litauen i spidsen. Morten Fenger-Grøn var desværre ikke med i det tog, og da han 3 minutter senere kom hjem kunne han sende Helene Hausner alene ud med 2 minutter op til de nærmeste (Estland).
Efter anden tur var der lidt mere spredning på, men Norge, Polen og Litauen lå komfortabelt i spidsen, men Finland og Australien lå tæt på. Sverige var 4 minutter efter. Helene havde sat til og Danmark lå nu næstsidst, 11 minutter efter, med kun Japan bagved.
Carsten blev også sendt ud alene, men ikke desto mindre leverede han en krafpræstation med dagens bedste tid på 3. tur: 22.56 - over et minut foran Tore Sandvik fra Norge. Undervejs havde han passeret Estland, Tjekiet og Rusland op og næsten nået frem til Tyskland og Frankrig. I de øvre regioner skete der også noget. Jarkko Huovila havde bommet fælt og sendt Finland langt udenfor medaljerække. Det så stadig ud til at være et opgør mellem Norge, Polen og Litauen, der kom ind med 7 sekunder imellem sig, med Australien og nu Sverige 3-4 minutter efter.
Det viste sig at være ukorrekt. Først i mål var Birgitte Huseby, Norge, der altså kunne holde de andre bag sig. Nummer to blev Litauen og så fik Jenny Johansson, Sverige, med den suverænt bedste 4. tur presset sig 4 sekunder foran Polens Barbara Baczek. Australien blev nr. 5. Desværre kunne Anne K. Olesen ikke hold toget bag sig og tabte de placeringer, som Carsten havde hentet, igen. Undervejs blev hun i tvivl om hun havde klippet post 10, tog den igen, og blev så nødt til at tage hele sidste sløjfe (ca. 4 min) igen. Så Danmark endte næstsidst, 4,5 minutter efter Rusland og 20 minutter efter Norge. Kun med Japan efter sig, som i skrivende stund endnu ikke er kommet i mål.

Resultater kan ses på:
http://www.6prog.org/iof/wg01/wg_relay.asp