Skip to main content

Krig tager præmiepenge ved PWT

| Administrator | Nyheder 2001

Præmiepuljen ved årets Park World Tour står foran store nedskæringer. Arrangørerne siger, årsagen er terrorhandlingerne den 11. september.

Præmiepuljen ved årets Park World Tour står foran store nedskæringer. Arrangørerne siger, årsagen er terrorhandlingerne den 11. september.

Af Erik Borg, Bangkok

I løbet af en hård uge afgøres Park World turneringen i orienteringsløb. I lørdags lagde Allan ud med en andenplads og er samlet etter før de sidste løb. Han har derfor chancen for at vinde, men det er usikkert, hvor mange penge, der er at løbe om.
Mens PWT sidste år havde høj prioritet blandt verdenseliten, ligger den i år langt under de store turneringer: Nordiske mesterskaber, VM og World Games.
”Havde det ikke været for pengene, er det ikke sikkert at jeg havde været med til afslutningsløbene," understreger den norske favorit Hanne Staff.

For den samlede vinder af WPT var der oprindelig udsigt til en præmie på 60.000 svenske kroner og den samlede præmiesum med alle etapepræmierne lød på 600.000 kr.
”Det er usikkert, om der udbetales 50, 100 eller en anden procent af den oprindelige præmisum på 300.000 for de samlede placeringer. Alle virksomheder har skåret ned på udgifterne efter det, der skete den 11. september,” siger Jörgen Mårtensson.
Svenskeren og vicepræsidenten i den private arrangørorganisation PWT fortæller videre, at nogle vigtige sponsorer i både Asien og Europa til trods for skriftlige aftaler har skåret ned på det lovede beløb. Det er derfor blevet overvejet at aflyse de sidste fem konkurrencer.
”For orienteringens skyld føler vi, det er vigtigt, at de bliver gennemført, og kun en enkelt af løberne har reageret, da de blev informeret om, at der kunne blive dårligere sammenlagt-præmiering,” siger Mårtensson.
Mårtensson selv har sammen med to andre skudt et syvcifret beløb ind, for at der skal blive mindst mulig nedskæring.

”Det er synd, at der kan blive mindre pengepræmier. Der er sikkert mange som godt kunne bruge dem i den videre satsning,” siger Bjørnar Valsted, der tog en del af lørdagens poster i forkert rækkefølge og derfor blev disket.

Præmieringen på de enkelte løb er ikke blevet sat ned. Løberne får også en kraftig rabat på turen til Asien. For 12 dage i Asien inklusive fly til og fra Europa betaler de godt 7.000 danske kroner.