Skip to main content

Allan nr. 4 i Finland

| Administrator | Nyheder 2000

Allan Mogensen klarede en fjerdeplads i tirsdagens World Cup-løb i det nordlige Finland. Danskeren var blandt de sidst startende i det 127 mand store felt, og da han kom i mål, kom han i spidsen for løbet med en tid på 24,31 min for de 3,9 km.

Allan Mogensen klarede en fjerdeplads i tirsdagens World Cup-løb i det nordlige Finland. Danskeren var blandt de sidst startende i det 127 mand store felt, og da han kom i mål, kom han i spidsen for løbet med en tid på 24,31 min for de 3,9 km.
Mogensen fik dog kun lov at beholde førerværdigheden i få sekunder, indtil den senere vinder, russeren Valentin Novikov, kom i mål. Novikov, der for nylig blev dobbelt Europamester, vandt en suveræn sejr, idet han var mere end et minut foran nr. 2 og 3, finnen Timo Karppinen og svenskeren Fredrik Löwegren.

Ingen af de andre danske løbere var i stand til at markere sig i det svære finske terræn. Bedst af de øvrige var Helene Hausner og Mikkel Lund, der blev hhv. nr. 39og 40.
Morten Fenger-Grøn bommede en enkelt post med to minutter og faldt langt tilbage. Yvonne Fjordside gennmemførte løbet selv om hun ifølge eliteudvalgsformand K.K. Terkelsen var voldsomt plaget af høfeber undervejs. En (tilladt) indsprøjtning inden løbet skulle have hjulpet hende, men hun kom i mål med en tårnhøj puls og med blodskudte øjne. Onsdagens løb har hun derfor besluttet at gennemføre uden at tage en indsprøjtning.

Der afvikles to World Cup-afdelinger i Finland i denne uge. Den første afdeling består af hele tre separate løb (tirsdag, onsdag og fredag), hvor kun det sammenlagte resultat tæller i World Cup. Onsdagens løb er ”mellemdistance”, hvilket vil sige 4,5 km til kvinderne og 7,2 km til mændene. Med de forholdsvis korte løbsdistancer er der derfor lagt op til en særdeles tæt jagtstart på fredag.
Den anden World Cup-afdeling afvikles torsdag som et særligt sprinterløb.

Resultater
World Cup, Finland
Afdeling 6A, 3,9 km:
Mænd
1. Valentin Novikov, RUS 23,15
2. Timo Karppinen, FIN 24,23
3. Fredrik Löwegren, SWE 24,29
4. Allan Mogensen, DEN 24,31
5. Jimmy Birklin, SWE 24.45
6. Pasi Ikonen, FIN 24,51
6. Janne Salmi, FIN 24,51
8. Niclas Jonasson, SWE 24,56
9. Mikael Boström, FIN 25,03
10. Jamie Stvenson, GBR 25,08
40. Mikkel Lund, DEN 28,25
49. Morten Fenger-Grøn, DEN 29,31
52. Thomas Jensen, DEN 29,59
60. Henrik Jørgensen, 31,14
73. Mads Ingvardsen, DEN 31.36

Kvinder
1. Simone Luder, SUI 27,04
2. Maria Sandström, SWE 27,24
3. Hanne Staff, NOR 27,56
4. Kirsi Boström, FIN 28,11
5. Lucie Böhm AUT 28,31
6. Katarina Allberg, SWE 28,34
7. Mirka Mikkola, FIN 28,36
8. Emma Engstrand, SWE 28,37
8. Heather Monro, GBR 28,37
10 Sanna Nymalm, FIN 28,43
39. Helene Hausner, DEN 33,37
48. Maria Høyer, DEN 36,17
64. Yvonne Fjordside 39,50
65. Dorthe Skovlyst 39,54