Skip to main content

World Masters Games

| Thomas Greve Jensen | Nyheder 2017

Sidste år tog Keld Johnsen sølv på sprinten - kan han gøre det endnu bedre i år?

Så er World Masters Games sparket i gang for orienteringsløbs vedkommende. I dag blev kvalifikationen til sprint afgjort omkring Espon Campus.

World Masters Games afvikles hvert fjerde år, og er en slags olympiske lege for gamle mennesker, hvor en mængde idrætsgrene konkurrere om titlen som verdens bedste i deres respektive idræt og aldersgruppe. Der er 30 idrætsgrene repræsenteret ved konkurrencerne - lige fra rugby til bueskydning - og altså også orienteringsløb.

Orienteringsløberne bruge World Master Games som World Masters Orientering Championsship - eller Veteran-VM som det hedder i daglig tale. Det er den konkurrence der afvikles i Danmark i 2018.

Sprinten var uhyre teknisk. Der skulle tages mange hurtige vejvalgsbeslutninger, og man skulle ofte vælge om man ville zig-zagge sig gennem en masse små passager og trapper - eller om man ville løber en længere vej uden om.

Danskerne klarede generelt kvalifikationen rigtig godt, så der er mange, der stadig er med i medaljekampen. Især er det værd at bemærke, at Keld Johnsen vandt sit kvalifikationsheat med over to minutter. Også Dorthe Hansen vandt sit kvalifikationsheat, og Mogens Hansen løb i tredje bedste tid i sin klasse, og virker dermed også som en mulig medaljekandidat, når finalen afgøres mandag formiddag New Zealandsk tid (10 timer foran Danmark).

En anden spektakuler præstation stod Carsten Jørgensen for. Han tog ved en fejl et H40 kort i stedet for sit eget H45 kort. Han opdagede det efter tre poster, og måtte så tilbage og have et nyt. Til trods for dette lykkedes det ham men et herefter meget stabilt og fejlfrit løb at sikre sig en plads i finalen.

Finalen og alle andre resultater kan du ser her: http://wmoc2017.com/results/. Resultaterne bliver opdateret live, så hvis du er en natteravn, kan du følge med i sprintfinalen natten mellem søndag og mandag.