Skip to main content

Pinseweekend sprint

| Thomas Jensen | Nyheder 2017

Billede: Josefine Lind, Ida Øbro og Lise Termansen besatte podiet i D20E

Junior- og ungdomstestløbene blev sat flot i gang i dag med sprint i Fredskovhellet i Hillerød. Det var nogle finurlige baner, hvor der skulle tages hurtige beslutning – og hvor man skulle have godt øje for, hvor man kunne komme igennem – og hvor der var en mur eller hæk i vejen.

I D16 gentog Hedvig Valbjørn Gydesen sin sejr fra DM-sprint. Hun var endnu engang meget suveræn og vandt med 53 sekunder foran Siri Simonsen, der igen havde over et minuts forspring ned til Alberte Kaae-Nielsen på tredjepladsen.

I H16 gik sejren til Søren Thrane Ødum. Han var seks sekunder foran Morten Örnhagen Jørgensen, der er tilbage på højt niveau, efter han har været skadet i mange år. Søren og Morten havde godt et minut ned til Anton Werner Løhndorf og Oscar David Broman Jensen, der delte tredjepladsen.

I dame juniorklassen blev det til favoritsejr til Josefine Lind. Hun var 24 sekunder foran Ida Øbro på andenpladsen. Lise Termansen blev treer – mens Caroline Finderup, Agnes Kracht og Nikoline Splittorff fulgte på de følgende pladser.

Hos drengene vandt Andreas Bock Bjørnsen en sikker sejr. Han var 30 sekunder foran Carl Emil Schøier Kovsted på andepladsen. Men det var tæt hos drengene. Efter Carl Emil fulgte der således syv drenge, Malthe Poulsen, Mikkel Lyskjær, Lasse Fugmann Thamdrup, Mikkel Holm Nielsen, Laurids Bidstrup Møller og Malte Kjær Hemmingsen inden for 27 sekunder.

Det første skridt mod en udtagelse til henholdsvis EYOC og JWOC er således taget. De næste to dage følger der imidlertid to vigtige konkurrencer på mellem- og langdistancen. Så alt er stadig åbent.

Følg med på tracking og liveresultater på arrangørernes hjemmeside igen i morgen.