Ønsker du at arbejde med og hjælpe med at udvikle fremtidens talenter i Midtjylland?
TC Århus har de seneste knap 2 år haft glæde af Stine Bagger Hagner som hjælpetræner. Stine har valgt at stoppe pr 31/12 2018, og TC Århus søger derfor en ny engageret træner til at udfordre og inspirere de dygtige ungdoms og juniorløbere med start senest 1/2 2019.
Den nuværende træner, Camilla Bevensee, fortsætter, og vil være ens primære kollega, og træneropgaven vil derfor skulle koordineres med hende. Den nøjagtige fordeling af de forskellige opgaver der ligger i trænerteamet, vil derfor også være grundlaget for ens præcise rolle og aflønning. Der afvikles TC træning hver onsdag året rundt på nær i skoleferierne, og det forventes at man deltager her. Samlet set i 2019 er der 42 træninger.
Da erfaring fortæller os, at nogle af begrænsningerne hos trænerkandidater ligger i at kunne forpligte sig fast hver onsdag aften, er vi også interesseret i at høre fra folk der kan varetage dele af opgaven. Vi ønsker dog gerne, at man mindst kan deltage to gange månedligt. Det foretrækkes dog at have én fast træner.
Vi er derfor nysgerrige på at høre hvordan du tænker du kan udfordre og inspirere de dygtige ungdoms og juniorløbere i Midtjylland, til gengæld kan vi tilbyde en lønnet stilling der i samarbejde med styregruppen og Camilla omfatter:
- At skabe et træningsmiljø med en velfungerende social ramme og høj teknisk kvalitet
- Træning og udvikling af nogle af de bedste ungdoms og juniorløbere i verden
- Udarbejdelse af sæsonplaner for TC aktiviteter
- Den faste træning og opfølgning på træningen
- Rådgive og vejlede løbergruppen
- Løbende dialog med klubber og juniorlandshold
Frist for motiveret ansøgning sker pr mail til
På vegne af DOF og TC Århus
Rasmus Folino Nielsen
Talentudviklingsansvarlig og juniorlandstræner
Mob: +45 30 70 82 41
E-mail: