Skip to main content

Opret ny klub


Er I en helt ny orienteringsklub eller en eksisterende idrætsforening, der udvider med orienteringsaktiviteter? I skal være meget velkomne i vores idræt og fællesskab.

På denne side har vi samlet de vigtigste informationer, som I skal vide for at ansøge om medlemskab af Dansk Orienterings-Forbund - og hvad der kommer til at ske efterfølgende.

Opret ny orienteringsklub

Vi har et forslag til vedtægter for en orienteringsklub, og DIF har tilsvarende forslag til vedtægter af mere generelt karakter. Hvis I tager udgangspunkt i dem og retter til efter behov, får I nemt styr på formalia.

Ansøg om medlemskab af DOF

Jeres udfyldte ansøgningsskema bliver behandlet af hovedbestyrelsen på førstkommende møde. De holder 4-5 møder om året.

Samtidig bør I gøre jer bekendte med:

O-Service er DOF’s medlemsdatabase og løbskalender

Når jeres ansøgning er godkendt, bliver jeres klub oprettet i O-service. Samtidig får I tilknyttet en konsulent, der hjælper jer i gang. Det vil typisk være en rutineret administrator for en anden klub i jeres landsdel.

Øst-, Syd- og Nordkredsen

Orienteringsklubberne er samlet i tre geografiske kredse, og når I bliver medlem af DOF, bliver I samtidig medlem af den relevante kreds. 

Må vi komme på besøg?

Vi vil meget gerne lære jer at kende, så vi bedre kan hjælpe jer i gang. Lad os finde ud af, hvad I har mest behov for til at starte med, så sender vi den mest relevante konsulent ud til jer med ideer, kontakter og andet.

Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis vi må kigge forbi.