Hvad går det ud på?
Når du deltager i orienteringsløb, skal du finde vej imellem en række punkter - 'poster' - ved hjælp af et kort og evt. et kompas.
Deltager du i orientering som konkurrenceidræt gælder det om at være hurtigst til at finde et antal poster i terrænet. Er rækkefølgen angivet, skal denne følges.
På kortet er posterne indtegnet med violet farve i et mønster, der angiver ruten, også kaldet en bane. Start, poster og mål, udgør banen.
Streger forbinder først start, så et antal poster og til sidst mål. Følger man stregerne mellem start, poster og til mål, kommer man rundt i den rigtige rækkefølge.
Hvad er en post?
En post er en markeing af en genstand i terrænet, fx en sten eller et stikryds, som er det du skal finde i orienteringsløb.
I terrænet er hver post markeret med en orange og hvid skærm. Skærmen er oftest monteret på et stativ. Posten er desuden forsynet med et kontrolnummer, så du kan sikre dig, at det er den rigtige post du har fundet.
Til konkurrencer, hvor der bruges tidtagning, er der på hver post monteret en elektronisk postenhed. Den skal du registrere dig på, ved at "klippe" med en elektronisk enhed, kaldet en "brik", som du har med rundt på ruten. De fleste klubber stiller brikker til rådighed til udlån ved løb og træninger hvor der bruges tidtagning.
Hvem kan være med?
Orienteringsløb er en idrætsgren med tilbud til alle aldersgrupper, i klubber i hele Danmark. Der tilbydes ugentlige træninger i de fleste klubber, ofte inddelt efter alder helt ned til 3-4 år. Der arrangeres også løb hen over året, hvor alle er velkomne til at deltage.
Deltagerne til orienteringsløb, er inddelt i klasser efter deres alder og køn. Der er klasser for børn fra 10 år, til deltagere over 80 år. Der findes også forskellige sværhedsgrader, så udfordringen kan tilpasses forskellige niveauer. Er du ny i sporten, følger ruterne stier og veje.
Stævneplads og område, hvor løbet foregår, er fælles for alle, hvilket gør orienteringsløb til en oplagt familiesport.
Signaturerne på kortet kan groft inddeles i fem forskellige farver:
Sort
Ofte menneskeskabt - men også f.eks. sten eller klipper. Stier, veje og hegn er noget af det første, man lærer at orientere efter.
Grøn
Jo tættere skoven er, jo mørkere grøn er kortet. Helt hvid betyder, at skoven er let at løbe gennem, men at der stadig er træer.
Gul
Gult betyder mere eller mindre åbent. Jo mere gult, jo mere åbent, og en fodboldbane er en helt mørkegul firkant. Er der hvide eller grønne prikker i det gule, er der spredt bevoksning.
Blå
Blå betyder vand, som grøfter, åer, søer, brønde osv. Moser kan man ofte passere - med risiko for våde fødder. Hvis en mose, dam eller å ikke kan passeres, er der en sort kant rundt om.
Brun
Landskabet - huller, skrænter, højdekurver. Det, som beskrives med den brune farve, er de sikre og "langtidsholdbare" ting på kortet - men kurver er også noget af det sværeste at lære at orientere efter.
Orienteringsløb er for aktive i alle aldre
En sport for hele familien
Til åbne løb og stævner, kan både børn, forældre og bedsteforældre prøve orienteringsløb til samme arrangement, på ruter der passer til alle, med forskellige længder og sværhedsgrader.
I Danmark arrangeres der årligt knap 150 åbne stævner, der optages på forbundets stævnekalender. Disse stævner er åbne for alle medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-Forbund. Du behøver ikke at have licens eller medlemskab for at prøve orienteringsløb. Stævnekalenderen er tilgængelig her:
Hvem er Dansk Orienterings-Forbund?
Et forbund der vil fremad
Dansk Orienterings-Forbund er en demokratisk opbygget sammenslutning af 70 klubber med lidt flere end 7.000 medlemmer. Forbundet er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Forbundet er nationalt medlem af Friluftsrådet og internationalt af International Orienteering Federation. På eliteområdet samarbejder vi med Team Danmark, indplaceret som verdensklasseforbund.
Historie - Dansk Orienterings-Forbund blev stiftet i 1950, da orienteringsløberne valgte at træde ud af Dansk Ski- og Orienterings-Forbund, som indtil da havde haft samme organisation.
Hvad går MTBO ud på?
Når du deltager i mountainbikeorientering, skal du finde vej imellem en række punkter - 'poster' - ved hjælp af et kort og evt. et kompas, mens du sidder på en cykel.
Deltager du i orientering som konkurrenceidræt gælder det om at være hurtigst til at finde et antal poster i terrænet. Er rækkefølgen angivet, skal denne følges.
På kortet er posterne indtegnet med violet farve i et mønster, der angiver ruten, også kaldet en bane. Start, poster og mål, udgør banen. Streger forbinder først start, så et antal poster i rækkefølge og til sidst mål, og følger man stregerne mellem start, poster og til mål, kommer man rigtigt rundt til posterne.
Hvilket udstyr kræver MTBO?
Først og fremmest kræver det at du har en cykel. Mountainbikeorientering er egentlig et misvisende navn, da man kan deltage på alle typer cykler. Det er ikke et krav for deltagelse, at man har en mountainbike, men det kan være en fordel at have en let og terrængående cykel, da sporten foregår på grusstier og mindre spor.
En cykelhjelm er også meget vigtig, for at sikkerheden er i top, når du skal køre hurtigt rundt i skoven.
Når man skal køre MTBO, monterer man en kortholder på styret af cyklen. Den gør det muligt at vende kortet rigtigt og læse det, imens du cykler. Mange klubber har kortholdere man kan låne til træninger og konkurrencer i MTBO.
Er det sværere end o-løb?
Sværhedsgraden i mountainbikeorientering opfattes som at være lettere end i orienteringsløb, da alle posterne er placeret på stier og veje. I MTBO er det ikke postens placering, som skal være den store udfordring, men kompleksiteten de valg, rytteren må vurdere og foretage på vej mellem posterne.
Til MTBO bruges kortet i målestok mellem 1:4.000 og 1:15.000, og i sjældne tilfælde kan der køres på 1:20.000 og 1:25.000. Der benyttes en særlig kortnorm til at tegne kortet efter, et sæt regler for kortet kan man sige, hvor de vigtigst detaljer for MTBO er fremhævet. Distancerne i MTBO varierer fra ca. 7-50 km.
Læs mere om kortet og signaturerne her.
