Møderækken i marts er nu klar
Forbundets arbejde med en Plan 2015 skrider godt frem. Efter den indledende fase, hvor de mere overordnede visioner er blevet diskuteret, er vi nu kommet til den mere konkrete fase. Her skal vi diskutere hvilke områder der skal udvikles. Nogle af de tendenser, der bl.a. skal diskuteres, er hvordan, vi får flere unge til at dyrke sporten, så den ikke uddør med de store årgange af o-løbere og hvordan vi fremtidssikrer, at forbundet kan arbejde dynamisk og projektorienteret som fx med ATK-projektet og ”Kvinder på vej”.
I den forbindelse kommer projektstyregruppen ud i det danske o-land i løbet af marts. Se hvornår debatten kommer forbi et klubhus eller løb i nærheden af dig og tag del i debatten om fremtidens forbund.
Her kommer Roadshow 09 forbi:
14-15. marts: Nordjysk 2-dages
16.marts: Aalborg OK’s klubhus
17.marts: Fredericia, OK FROS klubhus
18.marts: Natugle i Margrethelund ved Viborg OK
23.marts: Odense, OO’s klubhus
24.marts: Sorø OK’s klubhus
25.marts: Farum OK’s klubhus
28.marts: Spring Cup
Møderne starter kl. 19.00 med mindre andet oplyses.
Bjarke Refslund.
http://dofstrategi.blogspot.com/