Skip to main content

Udtagelse til World Cup 1-3.afd. Tasmanien, Austra

| Administrator | Nyheder 2014

Årets hovedmål for landsholdet er VM i Skotland til august, men allerede d. 2-9/1 indledes konkurrencesæsonen 2015 på Tasmanien, Australien. DOF sender et mindre hold til Tasmanien, og deltagelse i World Cuppen planlægges i dialog mellem landsholdsløberne og landstrænerteamet under hensyntagende til studier, totalbelastning, m.m. Alle udtagne løbere opfordres til at kombinere World Cup deltagelsen med et træningsophold i varmt klima, f.eks. i Australien eller på New Zealand.

For at give udtagne løbere mulighed for at planlægge deres rejser, offentliggøres nu udtagelseskriterier for 1-3.afd. af World Cup.

Løbere i DOFs landsholdsgrupper betaler selv rejsen til og fra Tasmanien, mens øvrige løbere betaler alle udgifter i forbindelse med World Cup deltagelsen.

Løbere i DOFs landsholdsgrupper er forhåndsudtaget. Det ventes dog ikke, at alle vil benytte muligheden. Der kan suppleres med løbere uden for landsholdsgrupperne, der lever op til de generelle kvalitetskriterier. World Cup holdet forventes at få en størrelse på op til 10 løbere.

Udtagelseskriterier for løbere uden for landsholdsgrupper:
•\tInternationale topresultater 2014
•\tWRE Konkurrencer jan-okt 2014 (inkl. DM Mellem d. 23/8)
•\tSkøn
Alle interesserede løbere skal senest mandag d. 6/10 kontakte landstræner Lars Lindstrøm.

Udtagelse offentliggøres fredag d. 10/10.

Spørgsmål i forbindelse med udtagelsen, rejsen, mv. kan rettes til landstræneren

Udtagelseskriterier til øvrige World Cup afdelinger i 2015, samt VM offentliggøres i november sammen med øvrig information om landsholdets aktiviteter i 2015.

http://www.oceania2015.com/