Tisvilde Hegn OKs ungdomstræner Tim Falck Weber vandt lørdag aften prisen som "Årets Energibundt" ved DR Sportens Sport 2016-show i Herning foran to andre nominerede.
Prisen gives til en frivillig - f.eks. en træner, holdleder, stævnearrangør eller en anden, der med en særlig indsats og engagement bidrager til sammenholdet i idrætsforeningen.
VIDEO: SE TIM FALCK WEBER FÅ OVERRAKT PRISEN VED SPORT 2016
Ved uddelingen af prisen blev det fremhævet, at træningsmiljøet i Tisvilde Hegn OK har været med til at fostre adskillige løbere til juniorlandsholdet i de seneste år.
Med prisen følger 50.000 kr. til THOK og 25.000 kr. til Tim selv.
På DOF's repræsentantskabsmøde i marts 2016 blev Tim Falck Weber kåret til Årets Træner.